H1SToR1E. 813 betydning af tempel, som der vel er al sandsynlighed for, maa de betyde: la11d, gaard, som tilhører et tempel. Deraf følger ikke, at der har staaet et tempel paa gaarden, om end dette meget vel kan have været tilfældet. I Hedemarken fogderi er der fire gaarde, som heder Hov, uden sammensætning: Hov i Tangen anneks, sydligst i Stange ved bunden af Kors- ødegaardsviken. Hoo, store og lille, i Tomter sogn i Romedal Hov i Løiten, paa hvilken gaard der i middelalderen stod en kirke. “ Hov i Furnes, hvilken sidste gaard ikke ligger langt fra kirken. Saa er der en del gaardnavne sammensat med hov og et gudenavn. — Torshov, gammelt navn þörshoj; Torstemplet, i Vang. Tor-sho-o i Løiten. Norden-hov i Løiten, gammelt navn M’arðarhoj; betyder et tempel for guden Njørd (Njǫrðr), han som raadede for vindens gang og styrede sjø og ild. Ullinshov, Ull-inshoj) er det gamle navn paa Nes præstegaard, og hovedsognet Nes kaldtes i middelalderen Ullinhofs sókn. Det ansees utvilSomt, at dette Ullinn, som gaar meget langt tilbage i tiden, er et gammelt gudenavn. Dermed stemmer og- saa, at flertallet af de steder, som har sammensatte navne, er gamle kirkesteder; kirker lagdes i den første kristelige tid gjerne paa steder, hvor hedendommens guder før havde været dyrkede. Guden UlliYm kjendes ikke ellers; det bliver ganske usikkert, om han er Ullr under en anden form eller en forskjellig guddom. Vidarshov, Virshov, gammelt navn Viðarshoj; i Vang ligger nær den før nævnte gaard Torshov i Vang. Om dette na-vn bemærker O. Rygh: Naar sidste led er hoj; tempel, ligger det meget nær at an- tage, at første er gudenavnet Viðarr (Vtðarr Er dette rig- tigt, har vi her det eneste i stedsnavne levnede spor til denne guds dyrkelse. Man vil dog maaske finde det lidt paafaldende, at denne lidet fremtrædende guddom skulde have havt egne templer, og der er nok mulighed for en anden forklaring. Denne gaard og den nærliggende Torshov kan oprindelig have været en samlet gaard af navn Hof, hvis parter ved deling fik særnavne efter eiere af navn Viðarr og þorir; af þörishotf kunde den anden gaards nuværende navneform være fremkommet lige saa godt som af þörsho.f. Viðarr var et meget almindeligt mandsnavn i Norge i middelalderen Et eksempel paa, at parter af en gaard af navn Hof efter delingen har faaet navne sammensat med —hofl har vi andensteds paa Hedemarken.
