H1SToR1E. 809 Da dette er en urgammel efterretning om nordmænd, saa hid- sættes her .]ordanes’s beretning om de folkestammer, som dengang beboede landet og derhos den bekjendte oldgransker Mitlle)a]m“ffs fortolkning af disse navne. «Om ScandZa har Claudius Ptolemæus, den fremragende jord- beskriver, fortalt i anden bog af sit værk. Han siger: I den nordlige del af oceanet ligger der en stor ø ved navn Scandza. Dens form er som et citronblad med krumme sider, og langstrakt. Om S(—andZa fortæller ogsaa Pomponius Mela, at den liggeri den eodanske bugt (Østersjøen), til hvilken havet støder op. Øen ligger lige overfor floden Vistula (Weichsel). som springer ud paa de sarmatiske bjerge (Karpatherne) og falder ud i tre mundinger i det nordlige hav ligeoverfor ScandZa. Den er grænd- sen mellem Germania og Scythia Og ScandZa har altsaa i øst den største sjø, som findes paa jorden, hvorfra floden Vagi (de danske Belter og Øresund) med store bølger flyder ind i havet ligesom ud fra en bug. Thi mod vest omgives det af det umaa- delige hav, mod nord lukkes det ogsaa af det samme uhyre, useil- bare ocean, af hvilket det germaniske hav (Nordsjøen) dannes, idet en bugt gaar ud ligesom en arm. Det berettes, at der her ogsaa skal være nogle øer, som vistnok er mange, men smaa, og (man fortæller) at ulvene mister synet paa grund af den overmaade strenge kulde, naar de er gaaet over det frosne hav til disse øer. Saaledes er landet ikke alene fælt for mennesker, men ogsaa haardt for dyr. Men omend der paa øen ScandZa, som vi nu taler om, er mange forskjelligartede folkestammer, nævner dog Ptolemæus kun navnene paa 7 af dem. Bisværme, som samler honning, er der aldrig, da det er for koldt I den nordlige del af øen bor folket Adogit (efter Múllenhoff Skrivfeil for Alogit, beboere af Halogaland); om dem fortæller man, at de midtsommers i 40 dage og nætter har uafladeligt lys, og ligeledes, at de om vinteren i ligesaa lang tid aldrig har klart dagslys. Saaledes veksler sorg med glæde, og folket er forskjelligt fra andre, baade hvad lykke og ulykke angaar. Og hvorfor dette ? Jo, fordi de, naar dagene er længere, ser solen komme igjen i øst ved aksens kant. Men naar dagene bliver kortere, ser man den ikke slig som hos os, men ander- ledes, da den gaar igjennem sydlige tegn, og solen, som fore- kommer os at hæve sig fra dybet, skal hos dem gaa rundt langs jordens kant. En anden folkestamme, som bor der, er screre- fennae (skridfinner). Disse lever ikke af korn, men af vilde dyrs kjød og fugleæg; der lægges en saadan mængde fugleæg, at det baade bliver til forplantning af slægten og rigelig føde for men- neskene. Men en anden slægt, som heder suehans (sveer) bor ogsaa der; deres heste er fortræffelige som thuringernes. Det er
