810 Hu-:nm1AHk1—:NS Au-r. ogsaa disse, som til brug for romerne sender maarskind, som ud- mærker sig ved sin vakre sorte farve, videre ved en mellem- handel„ som strækker sig gjennem andre utallige nationer Disse gaar meget rigt klædt, omend de lever i fattigdom. Derpaa kommer en mængde forskjellige uationer, theusthes, vagoth, bergio. hallin, liothida. Alle disse bor paa en flad og frugtbar slette. og derfor lider folk her under andre folkeslags fiendtlige indfald. Efter disse kommer ahelmil, finnaithae, fervir og gautigoth, et tappert folkeslag og meget krigslystent. Derpaa evagerae, blan- dede med othingi. Alle disse bor som vilde dyr i klippe- huler som i fæstninger. Og længere borte end disse kommer ostrogothae, raumaricii (folk fra Raumariki), ragnaricii (fra Ran- riki), de fredsommeligSte finner, fredsommeligere end alle andre beboere fra ScandZa; ligeledes deres ligemænd vinoviloth (vistnok vingviloth, vingular, stammenavnet for Vingulmǫrk), suetidi; disse udmærker sig ved en større legemsbygning end andre af den samme folkestamme; omeud ogsaa danerne, som er af samme oprindelse, har fordrevet fra deres egne sæder herulerne, som hævder, at de er de høieste af alle ScandZas beboereÄ Dog af den samme legemsbeskaffenhed som disse er ogsaa grannii (grenir fra Grenafylke), augandZie (fra Agder), unixi, arochi (hørderW, ranni (maaske raumi, raumar), tetel (theler), rugi (ryger); for disse var for ikke mange aar siden Rodvulf kouge, som gav op sit eget kongerige og tog sin tilflugt til Theoderic, gothernes konge, og fandt, hvad han vilde. Disse folkeslag var større og modigere end germanerne og kjæmpede som vilde dyr.» Den tyske lærde Karl Mállenho.ff har i sin «Deutsche Alter- thumskunde» (bind II) diSkuteret denne Opregning af folk i Norge og Sverige hos Jordan(?s, og efter at have omtalt, hvorledes navnene er mishandlet, mener han at have paavist, at man her hos Jor- (lanes har en fuldkommen og afsluttet opregning af de folkeslag eller stammer, som beboede Norge og Sverige, og han mener, den er ligesaa fuldkommen som opregningen i Ta(§itus’s «Germania». Kun den lemlæstelse, som navnene har undergaaet, ha-r gjort, at man ikke har erkjendt deres værdi. Kong Rodvulf, som nævnes af Jordanes, og som kom til Italien til Theodorik, er maaske den, fra hvem denne beretning stammer. Nogle af disse fortolkninger kan være tvilsomme nok, som adogith (há.leygir) og ranni som trender. Vinoviloth læser (i. Storm for vingviloth, som da er vingular, stammenavn for be- boerne af Vingulmǫrk, og for ranni læser han raumi (raumar i R;omerike). MzEllenhqff har fortolket raunii som thrauandii ([)roen- dir, trønderne). «Taetel, rugiÞɔ er efter G. Storm ogsaa en feilagtig læsemaade.
