FoHH1sTon1P:. p 807 hvorefter de er begravet ganske “paa samme maade som mændene. Bryggestene skal her nævnes, uagtet de ikke henhører til en bestemt forhistorisk tid, men kan tilhøre alle tidsaldre, maaske dog helst de yngste, kanske ogsaa den historiske tid. Bryggestene kalder man de stene, som har været ophedet i den hensigt at bringe vand til at koge i trækar. Før man fik kogekar af meta1, ophededes kampestene for at bringe vand til at koge i trækar, og disse holder godt ud heden af stenen, naar vand er ti1stede. . Aasen nævner dem i sin ordbog som bryggestein og kok.s-tein, og allerede benævnelsen kokstein viser, at den brug, man har gjort af dem, har været at bringe vand til at koge. Bryggestene behøver, som berørt, ikke at tilhøre nogen særlig arkæologisk tidsalder; hvor man ikke har kogekar af metal eller sten. er det bekvemmest at koge vand i trækar ved hjælp af op- hedede stene. Ved ophedning og hurtig afkjøling bliver stenen skjør og falder istykker; den blev da ikke længer brugbar for øiemedet, hvorfor man maatte bringe den bort paa en bekvem plads for at blive den kvit og faa den erstattet med en ny. Der blev da større eller mindre hobe af sten i form og stør- relse som puksten, ofte mange læs i en dynge eller haug, af og til med benrester og andet affald. I Mjøsbygderne kan man finde bryggeSteni agerjorden, uden at der er nogen større ansamling paa noget enkelt sted; man mener at have gjort den erfaring„ at jorden er fortrinsvis frugt- bar overa1t, hvor denslags sten forekommer i mængde i ageren, idet den brændte sten lettere sønderfalder og forvitrer. Eiler-t Sundt omtaler bryggestene («Folkevennen» 1865) fra Hedemarken, og han beretter fra HuselZ:Z i Stange, at ga-ardens eier og hans sønner viste ham bryggestene paa et sted, hvor der var gravet, og de pegede paa en Strækning af 8 til 1O maal, som var eller havde været bedækket med et lag, som paa sine steder var tre paa fjerde alen dybt. Han omtaler bryggestene fra Toten og «synes at erindre, at man ogsaa kjender bryggesten i Faaberg, i Elverum (Hernesbygden) og i Rendalen». I G. S. Fayes «Nogle Oplysninger om Stange Menighed» om- tales bryggestenene: r «Der findes i Stange en mærkelig stenart, den saakaldte bryggesten, en rødgraaagtig sten, lignende i størrelse og tildels i form puksten, der ser ud, som den er brændt. Af denne findes paa— mange gaarde store, sammenhobede hauge, hvilke man kjører paa ageren, og som ansees fortrinlig til at frugtbargjøre den. At disse stensamlinger er istandbragte ved menneskehænder, kan
