806 I—IEDEMARKENS AMT. Fra romersk tid er ogsaa et fund paa F)øl-stad i Ringsaker, hvilket er omtalt under dette herred. Fra den yngre jernalder har man i Nordre Østerdalen ikke faa fund, saaledes i Øvre Rendalen 17, i Ytre Rendalen lO; i Søndre Østerdalen er fra Stor-Elvedalen 2, fra Aamot 17, fra Elverum 6, fra Tryssil 4, fra Solør er der 27. Fra Hedemarken kjendes 253. I Rendalen er fund gjorte ved gaardene F12sk1Þik, .:las. Kaxernnes og ()tnes i Ytre Rendalen og Hogset, Haarset, Møm, Formue-S og Unset i Øvre Rendalen; ogsaa ved Trys.s“ilelven er der gjort fund. Rendalen maa saaledes omkring 800—105O e. Kr. have havt adskillig bebygning. Ogsaa nordenfor Rendalen har man fund fra denne tid, 2 fra Lille-Elvedaleu, 1 fra Tyldalen (mund- bid til en hest), l fra Tolgen — østenfor Fæmunden —— og l1 fra Kvikne, bl. a. fra Vollan, Fr-enstad og Estensvollan, det sidst- nævnte paa Kvikneskogen; ved Estensvollan findes ogsaa nogle gravhøie, om hvilke der er et sagn, som gaar ud paa, at kong Eystein skal have holdt et slag her. I august 19O0 fik man underretning om et meget interessant fund fra yngre jernalder fra Nordre IOølen, hvilket her kortelig skal omtales. Det er nærmere beskrevet af professor G. G—uldbergi «Kr.ania videnskabsselskabs forhandlinger for l90l». Man aab- nede her en gravhaug, som var ca. 15 m. i tvermaal og ca. 3 m. høi og fandt følgende oldsager: Sværd, økse, skjo1dbule, pilespidser, spydspids, bidsel, bryne og flere ubestemmelige jern- stykker samt et kranium og nogle andre ben. Desuden laa der Skelettet af en hest med jernresterne af et bidsel. Man skulde altsaa efter al sandsynlighed tro, at man der stod overfor en mandsgrav fra yngre jernalder. Samtlige ben blev indsendt til universitetets anatomiske institut, og professor Guldberg kunde her konstatere, at benene havde tilhørt en kvinde mellem 20 og 3—O aar gammel. Vistnok har man i universitetets oldsag- samling kunnet udskille nogle sikre kvindegrave, som foruden andre sager, der sædvanlig tilhører kvinden, ogsaa har indeholdt enkelte pilespidser og nu og da en spydspids; dette behøver dog ikke at tyde paa krigerske tilbøieligheder, men snarere paa lyst til jagt. Men dette er det første sikre fund fra forhistorisk tid i Norden, hvor man har fundet en kvinde i sin grav fuldt ud- rustet med vaaben som en mand. Dette er af kulturhistorisk betydning; man er kommet paa den tanke, at der af og til kan have været kvinder, som i hine tider er blevet grebet af krigersk begeistring eller lyst til ære og bytte og har fulgt sine mænd eller venner paa deres tog. I vor sagalitteratur har vi vistnok ingen sikker efterretning om saadanne skjoldmøer,— men andetsteds omtales disse. Det ligger nær at antage, at saadanne fuldt rustede kvin- der kan have optraadt i kampen og er faldt paa valpladsen,
Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/817
Utseende