804 Hs1)EMAm(BNS AMT. Fra den ældre jernalder er der forholdsvis faa fund uden- for Hedemarken. Et fund fra ældre jernalder, fra Øvre Rendalen i Nordre Østerdalen, Fonnaas-spænden, maa dog vel siges at være amtets mærkeligste minde fra den forhistoriske tid. Spænden, som opbevares i universitetets oldsagsamling, er fundet 1877 ved opbrydning af nyland, i henimod l m.s dybde, paa Fonnaas. Efter sigende tydede intet ved fundet paa, at her havde været en grav, eller at stykket overhovedet havde været nedlagt i jorden med hensigt. Det er foræret til samlingen af gaardens eier Hale;or T. TrøVmes. Det er af selv og veier 2l5.1Ö gram. Det mærkeligste ved denne spænde er, at der paa den glatte bagside med en naal eller lignende er indridset 4 rader med runer af den længere, ældre række. Denne indskrift læser professor Sophus Bugge saaledes: «.“1ngilaskalkr Wakrs hu.S“ingr sin ingisarbiske aih spindul fel,“1 Det oversættes saaledes: «Angelskalk Vakrs huskarl fra Ingesarv eier den gode naal.» Fonnaas-indskriften er interessant for det første derved, at vi her finder et nordisk stedsnavn første gang optegnet, om end paa en ufuldstændig maade, af en mand fra Norden selv i folkets eget sprog. Dernæst har indskriften interesse derved, at den lærer os at kjende det ord, ved hvilket man i hin tid betegnede en fibula som den, paa hvilken runerne er indridset. Dette ord stammer umiddelbart fra latinen. Det fortjener at frem- hæves, at det her forekommende ord for en fibula. spindul, er forsvundet i Norden i den historiske tid. Efter sproget at dømme sætter professor Bugge indskriften til tiden omkr. 65O—-675. Spænden tilhører en velbekjendt type, som er udbredt over en stor del af Europa og forekommer særlig hyppig i Norge, hvor der kjendes e. 70 eksemplarer af den, dels af sølv, dels af bronce. I Mellemeuropa henføres de til den senere del af folkevandrings- tiden (den jmerovingiske tid), i Skandinavien til mellemjernalderen (500—-800 eft. Kr.). Der synes mellem eksemplarer af denne spændetype, trods den indbyrdes overensstemmelse, i det store at være saa bestemte forskjelligheder i form og ornamentik, at man maa være fuldt berettiget til at slutte, at de fleste af dem er arbeidet i det land eller det landomraade, hvor de er fundne, og specielt giver dette eksemplar det indtryk, at det sikkert er blevet til indenfor de nordiske landes grændser. Vil man gjøre et forsøg paa nærmere at bestemme dets alder, synes det efter form og ornan1enter at dømme rimeligt at henføre det til det 7de aarh. eft. Kr., et resultat, som godt stemmer med, hvad man af rent sproglige grunde kan slutte sig til. . Foruden Fonnaasspænden kjendes der fra den ældre jernalder kun to fund i Nordre Østerdalen, nemlig et gravfund fra Lom1n(—s
