GEOLOGI. 67 dalen o. s. v. fremkommer der sjøer, i Østerdalen saaledes en sjø, «Glomsjøen», 662 m.o.h. Og 3O0 m. dyb, ogligesaai Rendalen, « Ren- dalssjøen», noget dybere. I disse sjøer har der da kalvet bræer og er dannet isfjelde, der drev ind mod bredderne, og særlig hvor der ikke var nogen lang fjære, vilde de kunne sætte de horisontale mærker i form af seter i de løse masser langs bredden og paa sine steder i fast fj eld. Denne forklaring af disse mærkelige linjer er vistnok ikke almindelig antaget eller verificeret med nøiagtige nivelleringer mellem seterne og pashøiderne, men den hidsættes, da det er en mærkelig forklaring J. Reksta(l omtaler et mærke efter en vandstand, en strand- linje eller en terrasse, ved Borsungsætrene, omtrent 4 km. i-øst for Hjerkinn. Den strækker sig i en stor bue fra op for Bor- sungsætrene til henimod Slaaen. Dens vestlige del er fri for skog, saa man her faar oversigt over den. Den ligger i en høide af 950 m. o. h. og synes at være horisontal. Den er vel kjendt under navnet L(mgryggen, og langs den gaar der en sti. Den er udbu1et i berg. Dens betydelige høide, 95O m. o. h., synes at gjøre det vanskeligt at antage den for en strandlinje. En sjø kan tænkes at have staaet her op til en saadan høide, hvis Foldalen paa en eller anden maade tænkes spærret østenfor; thi vandskjellet mellem Folla og Laagen paa Dovre i nærheden af Fokstuen ligger 15 a 2O m. høiere end terrassen og det pas, hvorigjen.nem Trondhjemsveien fra Hjerkinn og vestenom Hjer- kinnhø gaar, ca. 60 m. høiere, medens vandskjellet mellem Kvitaa- dalen, en liden sidedal, som gaar i nordvestlig retning fra Fol- dalen ved Borkhus, og Driva ligger omtrent 940 m. o. h. eller omkring samme høide som terrassen ved Borsungsætrene. J . Rekstad giver en forklaring af denne sete ved en lokal isspærring: Under Rondeisens afsmeltning kom der et tidspunkt, da kun én isstrøm fra den rak ned i F0ldalen, bræen ved Grimsa. Saalænge denne bræ havde nogen større mægtighed, vilde den have let for at afspærre den flade da1, saa at vandet vestenfor blev opdæmmet i høide med vandskjellet mod nordvest, der ligger i høide med terrassen ved Borsungsætrene. sfi1ld— Og a11I’fiflei11i11ger, der saa almindelig danner bunden af fjelddale, synes ret at høre hjemme i det østerdalske; selv i et nivean af 600 m. og mere optræder de med mægtighed. Store moer og terrasser, bestaaende af aur, sand og sten, har stor udbredelse baade i Østerdalen og Solør. Undertiden faar man indtrykket af, at det er gamle indsjøer, som er udfyldte mod istidens slutning. Selve Glommendalen er i hoveddalen paa- faldende fattig paa sjøer baade i Solør og længer op i Østerda- len. Der ligger en moræne ved Kongsvinger, og man skulde da
Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/78
Utseende