6fi Hl-JDEMARKI—2NS AMT. En sete ligger paa den anden side af Østerdalen i lien tversover ved HeLvingengen. og den fortsættes ved Stor-t“ang over Faadalen. I Lille-Elvedalen er tre linjer, to over hinanden over Lienga(1r(lme ved den gamle Foldalsvei og den tredje i lavere niveau over Baugen, 658 m. o. h. En lignende linje ligger ovenfor Steiengaar(I1—im og paa Brand- vol(Zstenen. Ifølge bergmester P. .(l[ort(w.s“on er der i virkeligheden tre linjer over Liengaardene (755, 721 og 659 m. o. h.) og to paa Brandvoldstenen (722 og 662 m. o. h.). En kjæmpemæssig sete er der paa Grubekletten, 948 m. o. l1., i syd for Rødalssæteren, amtskartets Mælsøli sæter. Videre i Foldalen op for Grimsbu er en horisontal linje i Haaneskletten. I Foldalens kirkebygd er en sete, 923 m. o. h., i lien nord for Krokhaug. I Rendalen ved sammenstødet af Tysla og Unsetaaen er overmaade smukke seter regelmæssig hugget i fast fjeld med lodret væg paa begge sider af dalen og paa Fom1—aasj9’eldef, som ligger mellem de omtalte smaa elve. Op mod Unset er der to seter over hinanden, hvoraf den ene kan følges sydover til henimod Ellingsaaen, nord for Lomnessjøen. Der er en sete paa nordsiden af Grøttingbratt(‘n og en paa Klette)2 syd for Hane- stad i Glommendalen. Det er ovenfor omtalt, at seterne ligner strandlinjerne; de danner en horisontal eller svag-tskraanende flade paa 1O—20 meters bredde, og der kan da adskilles rygstødet, som gaar op fra selve seten, og foden, som er den flade, som falder af fra seten. Som omtalt ligger det nærmest i disse seter at se mærker efter vandstanden i gamle sjøer, men det er i regelen vanskeligt at faa dalene afspærret til en slig høide, at der kan ligge en sjø. Dr. Andr. M. Hansa har opstillet en theori til forklaring af seterne her i Østerdalen Han gjør opmærksom paa, at disse seter optræder i de fjeld- egne, hvor skuringsmærkerne fra istiden gaar op imod vand- skjellet, eller hvor indlandsiSens bevægelse gik opover mod lan- dets almindelige skraaning. Den strækning, hvor seterne fore- kommer, er mod nord og nordvest begrændset af vandskjellet, mod sydøst af den strækning, hvor isskjellet laa under istiden. Paa dette isskjelle, der kommer til at ligge syd for en linje fra Fæ- mundens sydende og omtrent til Atnas munding i Glommen og videre vestover, har der mod istidens slutning ligget igjen ismasser, der opdæmmede sjøer nordenfor saa høit, at disse søgte sit aflob gjennem skarhøiderne i nord. Som en bekræftelse paa theoriens rigtighed anføres, at endel seters høider svarer til pashøiderne i de respektive dale. Ved at lægge igjen betydelige rester af i11dlandsisen i den midtre del af Østerdalen og Ren-
