BEFOLKNING. 7I7 «De kunde alle tale norsk, skjønt enkelte af dem, ældre kvinder og børn, var faamælte i samtaler paa dette sprog; men paa deres bløde, jeg kunde næsten sige affekterede, dialektfri udtale hørte man snart, at norsken var et tillært sprog, og det var tyde1igt, at de først var i sit rette element, naar de talte finsk, det udelukkende omgangssprog mellem dem selv indbyrdes, og det aldeles rent og uforvansket finsk.» Professor RetZius bemærker efter en reise, han i 1874 havde foretaget, at i adskillige bygder, saavel iVermland som i Dalarne og i Norge, hvilke for nogle aartier siden hovedsagelig eller for en stor del beboedes af kvæner, er det kvænske sprog aldeles døet ud eller lever kun igjen i en del stedsnavne og i et faata1 ord, hvis betydning den nulevende befolkning neppe kjender. I andre, fjernere liggende bygder er det kvænske sprog endnu det, folket benytter sig imellem. Men alle kvæner, som RetZius paa sin reise havde truffet paa, kunde ogsaa tale svensk og norsk, og de syntes i almindelighed ikke at lægge nogen videre vægt paa sin op- rindelige nationalitet. Nu træffes i Norge neppe nogen, som udelukkende benytter sit gamle sprog. Men der er mange, som taler det, og øvelsen holdes vedlige ogsaa gjennem salmebøger, bibler og bøger, som de har faaet fra Finland paa kvænsk, og som de endnu gjemmer paa og tildels læser i. —Dog synes den yngste generation ikke Ýä1; følge videre med; der er voksne mænd, hvis forældre har talt kvænsk, men de forstaar tildels ikke dette sprog nu. I Tryssil er der nu ingen, som kan tale eller forstaa kvænsk, men for hundrede aar siden var det anderledes, som x1. C. Smith be- retter i 1784: — p «I Selskab med de Norske tale Finnerne altid vort Sprog, skjøndt deres Maal røber dem; men aldrig saasnart komme de hen i en Vraae, førend de strax begynde paa deres Finskereren.» kl. C. Smith beretter videre: . «Jeg har Finner i mit Sogn, virkelige ramme Finner, Finner, hvoraf endeel læse og forstaae det finske Sprog ligesaa godt, som om de skulde boe i Åbo i Storfinland: alene der ved nogle Ord kan findes en eller anden Afvigelse i Udtalen, en saadan For- andring, som kan mærkes i Sproget hos en fra Kjøbstaden og en fra Landet.» G Nu er der, som sagt, ingen i Tryssil, som forstaar det mindste kvænsk, men det heder nu i 1901, at for et halvt Snes aar siden var der i Skjærberget en, som endnu kunde forstaa det. De sidste levninger af det kvænske sprog synes saaledes uddød i Tryssil omkring 1890. Om kvænernes udtale af det norske sprog skriver Smith: «I Udtalen udmærker denne Slægt sig meget fra vor. Baade
