Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/729

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

7 18 HE1)Exæ1Am(1::Ns AMT. de norske og de svenske Finner kjende hver deres Lands Sprog; imidlertid udtale de baade det norske og det svenske Sprog med et saa lignende Tonefald, at man skal have vanskeligt for at skille en norsk og en svensk Finne fra hinanden. Ordene udtale de i en Slags stødende eller syngende Tone. Men deres Ude- ladelse af nogle Consonanter, saasom S, F, L, R og flere i Begyndelsen af et 0rd, deres Forbyttelse af haarde Bogstaver med bløde og bløde igjen med haarde, saasom B med P. og P igjen med B, K med G og G med K, D med T og T med D. o. s. v. er forunderligere. Og hvo kan hertil anføre den rette Grund og Aarsag? Saa sige de for Ex. Verje, Riig, Leksil, Rikys, Røpelig, i Stedet for Sverige, Krig, Qvægsølv, Friskyds, Skrøbelig. Ligesaa er i deres Udtale Tryk det samme som Dryk (Drik, en Dosis), Kuld er Guld, Pyg Byg, Benge Penge, Taler Daler, tømme dømme, og saa videre.» Da det kvænske sprog vistnok heller ikke i Grue vil leve længe, og da der kun er faa sprogprøver paa kvænsk fra disse eg11e, hidsættes her nogle kvænske sætninger, nedtegnede som- meren l901 af opsidderen paa Kalneset ved Røgdensjø, Per Kalnes, og derefter nogle sætninger, nedtegnede af O. D(mieIse12 Lindforp. Derhos har seminariebesty1—er Qvigstad gjengivet de samme sæt- ninger gpaa kvænsk, saaledes som det skrives paa bogsprogeti Finland. Disse prøver vil vise, at endnu i 1901 var der folk af kvænsk herkomst ved Røgdensjø, som var det kvænske sprog fuldt mægtige ]1Vt„“(PllSk j)“a K(1l1ze.set. Tåimä kylä makoa yhön järven rannalla. — Ympäris kylän kasvaa kuusia ja mänty-mehtä. Dette betyder: -Denne «by» ligger ved en sjø. —— 0mkring «byen» vokser graner og furuskog. Paa bogsproget i Finland vilde det hede: Tämä kylä makaa yhden järven ran11alla. Ympäri kylää kasvaa kuusia ja mänty-metsä. K1:(ensk fra Lindtorpen. Järvi on ysö, ja myö niämmö muutamia ky1iä toisella puolella, ja ympäris järveä— on mehteä män (mäin ?) piälle. Ja on 2 damp-sahoa järven rannal1a. Niitä kaloja, jota me saamme (myö soammo?) järvestä, on haukia, ahvenia, särkiä ja lohia ja vähäii olia (oolia?).