Hm-’O1.KN1N(;. 703 Finnerne kan ikke paaberaabe sig nogensomhelst paa sæd- vanebrug bygget ret i den omhandlede egn vestenfor Glommen. Mod den i 1890 i egnen værende fin, John Thomassen, reiste skadelidte opsiddere i Kvikne, Vingelen, Vangrøftdalen, Tønset og Lille-Elvedalen søgsmaal. Trods alle disse klager mod John Thomassen holdt han sig dog i en aarrække i disse egne, hvor han ingen ret havde, idet han holdt en fast advokat i Kristiania, der førte alle hans sager og vandt tid. Processerne gik John Thomassen imod, og han maatte om- sider fortrække. 0psidderne, som imidlertid led stor skade og blev utaalmodige over den lange tid, det tog at komme til en- delig afgjørelse, fattede beslutninger om at jage finnerne og traf tildels forføininger i denne retning, hvilket har foranlediget klage til vedkommende myndigheder fra John Thomassen. Fra opsid- dernes side blev dog ingen vold anvendt. Paa —S“tr(ekningen mellem F(Pmunde“n og TujZs-ing(lalen. Fi1merne har, saalænge de har været i Røros herred, antagelig søgt vinterbeitei egnen om F æmundens nordende. De har boet dels paa gaardene, dels i gammer. Paa Vestsiden af Fæmunden har de opholdt sig i Flensmarken (Flenskampene) og ved Gammelhytten (Røros Værks tidligere Fæmundhytte). Søndenfor Flenskampene har rensdyrene som oftest beitet syd til Buhøgda paa fjeldryggen fra Flenskam- pene mellem Fæmunden og Tufsinga til henimod KorsneSodden. Den her omhandlede Strækning af Tolgen maa efter den stedfundne brug betragtes som en del af den nordenfor liggende beite-smark (i Rør0s), som udgjør det egentlige felt for Røros— og Tydals-finnernes vinterbeitning. Vestenfor Tufsingdalen er —Z)“PZd8t)’(Bk7líRg6’7l om Saalaaki-)ma saa høi, at den egner sig til sommerbeite for renen, særlig fjelddalene og høiderne, medens selve Saalaakinna er temmelig nøgen. I denne egn har omkring 1891 opholdt sig tre finner med familien Egnen beitedes af mindst 1 5OO ren. 0prindelig svenske finner kom hid vinteren 1882—88 fra egnen langs rigsgrændsen østen- for bergstaden Røros, indtil de tog tilhold i Tolgen. De søgte beite for sine ren om sommeren fornemmelig rundt om Saalaa- kinna og om vinteren omkring Langsjøen mellem Fæmunden og fjeldet Gloføken og sydover, undertiden lige til sjøen Isteren. De fastboende førte klage over skaden paa slaatter, havne- gange, mosetag og høstakker. Finnerne paa den anden side be- sværede sig over, “at de fastboende nedskjød ren, hvilket Skulde ske hyppig. De fastboende anlagde flere processer mod finnerne Aastedssager er anlagt for at faa fastslaaet en grændse, inden hvilken finner skal være uberettigede til at færdes med sine ren.
