69u Hr-:1)1—:MARKI—:NS A51T. Om klæ(ledragten i 0sen i midten af det 19de aarhundrede oplyses: . Ulv— eller hundepels havde kun faa. Yderklædningsplag var sauskindspels eller frakke af samme materiale som de øvrige klæder, men saavidt større, at den kunde trækkes udenpaa de øvrige. Nogen forskjel paa sommer— og vinterklæder var der ikke; ogsaa sommerklæderne var af tykt vadmel; om veiret var noksaa varmt, havde man den samme tykke vadmelsfrakken paa som om vinteren, naar man var helgeklædt. «:Taaglappede» sko kaldtes sko, Som var g1—imelappet med fine birkerødder, —-taag kaldet, istedetfor begtraad. Med denne slags (:traad); kunde ikke stingene og sømmene blive fine, men grimen sad fast en tid, og dette var hovedsagen. Grove syle maatte bruges til denne eien- dommelige lapping. og disse forarbeidedes af stedets smede. Huder og skind af de slagtede kreaturer barkedes hjemme i store, dertil indrettede barkekar. Skindene og det ty-ndeste læder tjæresmu1—tes til fedtlæder; det t-ykkeste brugtes til saaler. Paa de mere velstaaende gaarde med mange kreaturer var der opsparet lager af skindfelder, da man ikke rak med at slide dem ud saa fort, som de blev opgjort. Skindfeldmager var ligesaa nødvendig haandværker som skrædder og skon1ager. Denne kunst synes at dø ud, da faa vil lære sig haandværket. Reisende handelskar1e, fornemmelig fra Gudbran(lsdalen, solgte alle slags knappen støbte af messing med hempe; de fæStedes helst med skindremme. Der var store blanke n1essingknapper paa trøie- brystet, mindst et halvt dusin paa hver side. Kvindernes klædedragt var ikke synderlig afvigende fra nutidens. Hægtningen paa trøie— og kjolelivet var tidligere paa ryggen, saa man maatte have hjælp til at hægte klæderne, da man ikke selv kunde naa. Til hove(lplag havde de gamle matroner en hue med en slags tilbygning (udvækst) i nakken, som vauskjæmmede dem. Disse saakaldte «paalluver» var en hue med en stor pose bagtil, fyldt med stry, for at forestille en rigelig haar-mængde K0sth0ld. Maaltiderne benævnes tildels eller paa mange steder i amtet førdugur, egentlig fyredugur, derefter følger dugur, videre middag-, eftasvær eller æftasvæI, i Solør æftavoor, derefter følger kvældsvær. Tiden for disse maaltider er for fyredugur kl. 6 om mor- geuen, dugur kl. 9îZ2, middag kl. 21f2, eftasvær kl. 5ï„—“s og kvældsvær kl. S om aftenen. Saaledes er maaltiderne f. eks. paa Nes paa Hedemarken Efter hvad der meddeles fra de forskjellige herreder viser det sig, at levemaaden er saa nogenlunde ens.
