592 HEDEMARKENS AMT. er optaget og i de rummelige gange og restaurationslokalerne vrimler det af oplændinger, som samtaler, afgør forretninger eller drikker øl og brus. Men i de første 3—4 dage er der endnu ikke rigtig livi folket. Man spørger og fritter om, hvorledes det ser ud med konjunktureme for trælasthandelen. Man ved. at trælasthand- lerne som sædvanlig har havt sit møde for at bestemme priserne, og forskjellige rvgter løber fra mand til mand, om hvad der er passeret Man ved imidlertid tillige, at dette møde har meget lidet at betyde, idet ingen enkelt lastehandler længer anser sig bunden ved de saakaldte «direktionspriserÞï, hvis bestemmelse derfor ogsaa kun er en tom form. Men taler man med enkelte lastehandlere, saa sætter de et betænkeligt ansigt op, taler om mislige forhold i udlandet, flau afsætning o. s. v., og det er et mærke- ligt faktum, at hvert eneste St. Hans er der altid noget iveien i udlandet eller noget, som i de første dage gjør lastehandlerne be tænkelige. Bønderne paa sin side stikker hovederne sammen, diskuterer, taler om samho1d, om at holde møder o.s. v. Men de føler hos sig selv, at de ikke har rigtig solid gr11ndvold at staa paa. De kan ikke undvære forskuddet og derfor kan de heller ikke undgaa at sælge. I St. Hans er der ingen penge at faa laant og desuden, hvem er saa betroet, at han kan faa laant saameget han behøver? Hos lastehandlerne derimod faar man saamange penge, man vil, paa sit ærlige ansigt og sin kontrakt, naar det blot er bekjendt, at man har skog. Altsaa er det bedst at bie, til det bliver bedre tider, til vi kan slippe at tage forskud; men da —— ja da skal vi blive herrer over situationen. Imidlertid. medens solungen passiarer, ræsonnerer og lever i haabet om en bedre fremtid, gaar østerdølen rolig og koldblodig omkring. Han finder sig ikke rigtig tilrette i disse urolige, snak- somme grupper, hvor spøg og vittigheder som krydsende lyn op- liver samtalen. Det forekommer ham vist ofte som et let- færdigt fo1keslag, disse solunger, hvis gjæld den hele verden kjender, men hvis dygtighed, foretagsomhed og andre gode egen- skaber kun de kjender, som har seet folket i nærheden og for- staar at bedømme det. Nogle dage er gaaet hen. Alle de gamle tømmerregnskaber er opgjorte, ofte haardt nok for bønderne, naar alle de forskjellige afdrag for gran, tørt, overligget, indeliggende o. s. v. er beregnede; men dog sjelden eller aldrig saa haardt, at det jo kontraktmæssig kunde være værre. Thi efter kontrakterne har lastehandlerne altid ret. Men nu var det de nye hand1er. Lastehandlerne ser ikke længer saa alvorlige ud, der maa sikkert være indtruffet gode telegrafefterretninger. De vil dog maaske kjøbe noget. En
