Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/604

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HAN1)E1. os s1(1BsFAHT. 593 eller anden storkakse, hvis væksler maaske forfalder et par dage for tidlig, aabner felttoget og nu gaar det glat siden. Hotel Victoria, hvor de fleste lastehandlere fra Drammen, Fredrikshald, Fredrikstad og Sarpsborg bor, beleires af oplændinger, der bølger i store tog fra Scandinavie til Victoria og fra Victoria til Scandinavie. Tømmersalget fortsættes 3—4 dage, men pludselig er det stop. Nu er lastehandlerne rent «stinne» af tømmer og vil ikke have mere. Efter-nølerne, hvoraf der altid findes nogle, løber for- tvilede fra kontor til kontoì— for at borttinge sine ty1vter, og de skal være heldige nok, om de med overtalelser og tak kan blive dem kvit. Kjøbmændene udenfor Kristiania reiser hjem igjen, og tavlerne begynder at opvise ledige nummere i hotellerne. Men endnu nogle dage forbliver solungen i byen. Det er meget, som skal kjøbes, meget, som skal betales, fornyes og ordnes. Forhalle11 i Scandinavie er fuld af rykkere, bykjøbmænd, landhandlere, sagførere, inkassatorer, kort alle, som skal have penge, møder her op og ved de smaa borde udbeta1es og ind- kasseres mange tusender om dagen. Man ved, at solungen betaler, saalænge han har penge, og derfor gjælder det at træffe ham, før tegnebogen er bleven tom.» Som omtalt gik priserne paa tømmer op i begyndelsen af 7O—aarene, og disse høie priser havde stor indflydelse i Glommen- dalen, ikke alene paa skogdriften, men ogsaa paa livet i det hele. Herom beretter Ja(Þob B. Bull i en skildring, om hvilken det bør bemærkes, at den er halvt digterisk, medens der dog ligger meget sandt til grund for samme: «Da tømmerpriserne med en gang gik saa uhørt i veiret i 7O—aarene, blev som med et slag hele Østerdalens udseende og hele bondens levesæt omskiftet. I de øde skoger, hvor før bare et enkelt skud ved høst og vaar meldte, at nu faldt en bjørn eller elg, der begyndte tømmerøksens knappe, graadige lyd at klinge hele vinteren igjennem; der hvor i gammel tid bare en og anden hundredaars furu eller kjæmpegran sank bragende i jorden af ælde, der begyndte nu unggran og ungfuru at styrte i hundredvis som stønnende slagtedyr under økseslagene. Og frem- mede tømmermerkere gik omkring, valgte det bedste og lod rod og krone ligge igjen som dynger af lig bortover de glisne moer. I hele 1O aar herjed tømmersvindelen dalen som en rivende vaarflom. Formuer flytted sig eller gik tilgrunde; nye dukked 0p, hvor en mindst tænkte det. Tro, tillid og gammelt venskab mand og mand imellem blev revet bort af pengegriskhedens farsott. I en slig tid maatte fædrenes enkle liv og vaner blive glemt. Nu stod ikke gaardmandssønnerne side om side med tjeneste- folkene i slaatonnen kl. 3 om morgenen; nu legte ikke bygdens 38 — Hedemarkens amt