HAN1)E1.. OG SKIBSFART. 591 Denne nye vare var vistnok meget velkommen for mange skogeiere, der allerede tidligere havde afsat sin 12 toms, og hvis skoge herved fik fornyet værdi. Efterat den gunstige handelsperiode med license-farten var forbi, var priserne stadig nedadgaaende til 1828; fra denne tid holder de sig med 2 kroners forandring op og ned pr. tylvt lige til 1844, da den gamle direktionspris blev fastsat, der som saadan blev bestaaende til aaret 1859. Denne saakaldte direktionspris var ikke den virkelige; allerede tidlig begyndte man at bevilge det saakaldte tillæg, som varierede ogsaa i samme aar, eftersom lasten var af mere eller mindre god beskaffenhed og kom frem til hove-delven eller til mere eller mindre let flødbare tverelve. Dette tillæg til prisen af 1844 var allerede i 1848 5O pct., i 1853 var det steget til 7O pct. og i l856 til over 100 pct., hvorefter det nogle aar senere blev hævet og begge priser sammensmeltede til en. Prisen var’ fremdeles stigende indtil 1875, da en nedadgaaende tendens gjorde sig mærkbar, efterat de svære afskibninger i 1873 og 1874 havde overfyldt de udenlandske ma-rkeder, og kjøbelysten var mindre. Imidlertid foretrak 0plandets skogeiere for en stor del ikke at hugge, naar de ikke paa forhaand kunde sikre sig de tidligere priser; følgen heraf var, at trælasthand1erne og de anlagte store sagbrug og høvlerier, hvis betydelige arbeidsstok maatte beskjæf- tiges, konknrrerede om de frembudte partier, og dette var den væsentligste aarsag til, at priserne i dette Vasdrag sammenlignet med andre vasdrag i de seneste aar har holdt sig saavidt jevne. Efterat skogene paa de fleste steder ikke længer har stort tømmer, er det battenstømmeret, der spiller den væsentligste rolle, og det er nu fast praksis i Glommens vasdrag, at blot de 3 dimensioner, 12 alen 9toms, 8ïZ2 toms og 8toms, nævnes som prisbestemmende. Er man først kommet til enighed om disse, falder alle de øvrige mere eller mindre af sig selv. Tømmeret sælges i Kristiania mest ved St. Hanstid. For 5O aar siden reiste bønderne fra Solør, Vinger og Odalen 8 dages tid før St. Hans indover til Kristiania for at op- gjøre sine tømmerregnskaber og hente op de fornødenheds— og 1uksusvarer, som de behøvede i halvaaret til Kristianiamarkedet. Dengang var den 1O—12 mil lange vei besværlig nok; thi dels var veiene slettere end nu, og dels var veien meget tung i’de store bakker i Nes og Ullensaker og over Gjelleraasen. H. SchulZe har givet en skildring af handelen med tømmer, saaledes som den foregik for nogle decennier siden i Kristiania: «Hotel Scandinavie er solungens fornemste samlingspla-ds, og det kaldes ikke med uret «solungs-børsa». Hvert eneste værelse
