HCSF1.11) OG 1NmJSTR1. 565 Det bliver ialt i Hedemarkens amt 241 sage, som tilsam- men kun skar 2 718 tylvter eller knapt 12 tylvter hver sag. Allerede i 1845 indgav kjøbmand A. Blehr i Stathelle an- søgning om bevilling til at oprette en dampsag for at skjære bord og planker, og departementet for det indre indstillede i 1847 paa bevilling af en dampsag med 2 grinder. Bevillingen blev imid- lertid mod indstilling af regjeringens pluralitet negtet af kongen, i hvilken a-nledning protokolkomiteen i 1848 antager, at negtel- sen skyldes statholder Løvenskiolds indflydelse, og komiteen ytrer lige ud, at statholder Løvenskiold som eier af privilegerede sag- brug i denne egn var personlig interesseret i sagen. Disse sagbrugsprivilegier blev, som før nævnt, ophævet i 1854, dog traadte loven først i kraft i 186O. De ældre sagbrug til eksport havde vandsagene byggede ved et eller andet fald, helst nær kysten. De havde den ulempe, at de ikke laa umiddelbart ved havet, saa at Skuren for at udskibes enten maatte kjøres eller i pramme bugseres til havnen, eller den maatte flødes, hvilket medførte en nedgang i varens udseende og heskaffenhed. c Anlægget af dampsage har medført stor forandring heri. Dampsagens beliggenhed kan vælges; lægges den ved havet, bortfalder al transport fra sagen til havnestedet; den har en større produktionsevne, en bedre tilvirkning, er uafhængig af ishindringer om vinteren og vandmangel om sommere11. Trævareindustrien tog efter dampsagens indførelse et stort opsving. Den let til ængelige store skog nærmest vasdragene be- gyndte at svinde ind, og man maatte se sig om efter tømmer ved elvenes øvre løb. Før man havde faaet renset elvene, tog flød- ningen som oftest lang tid, hvad der i høi grad fordyrede tøm- meret og samtidig bevirkede en nedgang i kvaliteten. Idetmindste paa steder, hvor flødningen ikke var altfor langvarig og kostbar, begyndte det samtidig at lønne sig at medtage saavel mindre dimensioner som mindre godt tømmer, hvilket man før havde ladet tilbage i skogen. Efter sagbladets form er sagene dels opgangssage og cirkel- sage, hvilke sidste bestaar af en cirkulær skive besat med tænder; de siges opfundne af en tysker Gervin-ris i 1780. Cirkelsagene kom imidlertid til anvendelse ved sagskuren her i landet først om- kring midten af det nittende aarhundrede. Endelig har man baandsage, hvis blad løber som et taug uden ende over to hjul. 0pgangssagene anvendes for at skjære en tømmerstok til bord eller brætter eller for af en stok at skjære en firkantet bjælke ved at sage bort de ydre segmentformede dele. Sagbladene stilles ved siden af hverandre i en ramme i et
