I—IUSFLID OG lNDUSTRl. 553 mægtighed af vekstenen ca. 5 m. Bruddet her har sikkerlig været kjendt i lang tid; thi der er paa-faldende mange mærker efter udhuggede gryder, og paa sine steder kan man se indtil 5O mærker efter udhuggede gryder paa et par kvadratfavne. Messelt skij’erbrud i Stor-Elvedalen har en blaa tagskifer; tag- skifer fra .—1arlete i Lille-Elvedalen, ca. 1O—11 km. fra Lille- Elvedalen station, er mørkeblaa. Os skij“æ-brud i Tolgen ligger omtrent 5 km. nord nordøst fra Os jernbanestation. Her er der paa en Strækning af 4OO m. 2 m.s mægtighed med sten, brugbar til tagskifer og heller. En del af disse stenbrud og andre stenbrud med skjærp- ninger er omtalt under herredsbeskrive1serne. l-lusfIid og industri. Tid1igere, da veiene var faa og daarlige, og før dampskibe og jernbaner havde gjort færdselen let, var indbyggerne i dette amt, som i andre dele af landet, henvist til sin egen hjælp og forfærdigede selv de fleste af de redskaber og klædningsstykker. som de trængte Der er ikke tvil om, at husfliden i ældre tid var betydeligere og nævenyttigheden større. Eftersom kommuni- kationsmidlerne er blevet lettere, veiene bedre, landhandlerne flere, og efterat de sædvanlige forbrugsgjenstande tilvirkes fabrik- mæssig til meget billig pris, er det taget af med husfliden. Leopold von Buch, som reiste her i landet i 1807, skriver, hvor han taler om Hedemarken og om anlæg af en by, der hvor Hamar nu ligger: «Bønderne trænger ikke noget fra byen, siger saa mange i Norge. Alt det, som deres husstel og arbeide har brug for, gjør de selv. De er paa Samme tid sme(le, vognmagere, snedkere, rebslagere, vævere og Skomagere. Og dette omtales som en her- iighed, og heri ser man et stort form-in hos den norske bonde! Det er dog ikke rig-tigt! Den, som gjør saa meget, gjør det slet, og med sine daarlige redskaber vil han ikke kunne ud- føre det sa-mme som med gode. Erfaringen fra disse egne selv godtgjør, at det er kun nødvendigheden, som nøder bønderne til at lære sig op til at gjøre alting. Har de en by i nærheden, saa taber denne kunstfærdighed sig snart, og de faar i byen, hvad deres naboer, Som bor længer borte, anser det for nødven- digt at gjøre selv.» Der synes indtil begyndelsen af det nittende aarhundrede og senere at have været arbeidet meget hjemme.
