540 H1—:nEMAB1u-:NS AMT. agtigste, om man kunde være kvit alle de fra øst indvandrede fiske, saa at der i landet kun fandtes i vasdragene laks, ørret, røyr og aa1; thi de andre fra øst indvandrede fiske er dels slemme rovfiske, dels uden næringsværdi og kan i velsmag ikke stilles ved siden af de andre fra havet indvandrede fiske. I de fisketomme vande bliver det da ørreten og røyren, som fortrinsvis bør hensættes, og da bør valget af de to Sorter være afhængigt af Vandets beskaffenhed. I somme vande trives ørret og myr ved siden af hverand1—e, uden at den ene er skadelig for den anden; er der mangel paa gode gydepladse for ørreten, vil røyren gjerne blive den herskende fisk. Ørreten forsvinder her lidt efter lidt. Tager man i betragt- ning, at disse to arter ikke alene lægger sin rogn, men ogsaa i regelen opholder sig paa forskjellige steder, kunde man antage at den ene art ikke vilde være synderlig i veien for den anden. I de vasdrag, hvor der er mangel paa gode gydepladse for ørreten, hører imidlertid røyren hjemme. Fisk, som i regelen legeri rindende vand, som ørret, trives bedst i elve med stenbu11d. Elve og bække, som gaar igjennem myr og har mudderbuud, er mindre skikkede for ørret. Derimod trives den ofte godt i vande, hvis bund alene be- staar af mudder, naar der kun er bekvemme gydebække. For siken og røyren er elvens beskaffenhed ligegyldig idet røyren lægger sin rogn i indsjøerne, og det gjør ogsaai regelen siken. Regnen lægges, hvor der er sten— eller Sandbund, og disse arter vil ikke kunne formere sig i et vand med myrbund alene. Alle de nævnte arter trænger vand eller tjern, Som har tilløb af friskt vand fra en elv eller en bæk. Ørreten trives bedst, hvor der er rigelig omskiftning af elvevand. I tjern, hvor ørret er sluppet. er den i strænge vintre uddød, maaske af mangel paa 1uft. Det hører vistnok til sjeldenhederne, thi i mange vande med ganske 11betydelige tilløb trives ørreten godt. 0mplatningen medfører ikke synderligt bry-deri og bekostning. I fje1dbygderne har man i regelen handlet rigtig, idet man til flere fisketomme høifjeldsvande har ført især ørret, somi almindelighed trives bedst her, og som er den værdifuldeste. Andre steder har man omplantet gjedden og andre skadelige fiske, hvorved vandene er forringede og mindre skikkede til op- holdssted for andre værdifuldere arter. For ørreten er især skade- lig gjedden og laken, hvis udbredelse bør søges hindret. Gjedden er i amtet temmelig udbredt, særlig i de lavere liggende vande; iaken har ogsaa adskillig udbredelse i Glommens vasdrag. Der er i amtet 3 fiskeriforeninger: Mjøsens, Søndre Øster- dalens og 0sens, hvilke hvert aar udsætter yngel i forskjellige
