F1s1( o(; F1sHER1EH. 539 Da det ikke har kunnet bevises, at de her liggende fangst- indretninger (minorna) er ulovlig opførte, og da forslag om ved 1aksetrapper at fremme laksens opgang ikke hidindtil har kunnet gjennemføres, er disse forhold i denne fos fremdeles uforandrede. For aarene 1869—1887 findes temmelig fuldstændige stati- stiske oplysninger om laksefisket i Klara i Sverige og Venern, trykte i «Meddelse angaaende Sveriges fisker-ier» II af R. Lundberg, Stock- holm 1888, men de senere aars oplysninger er mindre fuld- stændige. Det ser imidlertid ud, som om der i den senere tid har fundet en aftagen sted ilaksefisket saavel i Venern som i Klara, særlig sammenlignet med fangsten omkring 1870. En aftagen var mærkbar allerede henimod slutten af 80—aarene, hvilket fremgaar deraf, at middelfallet for den aar1ige fangst i Klara udgjorde 25 786 kg. i aarene 1869—78 mod 20 367 kg. i aarene 1879—87. Laksefisket i sjøen Venern i Vermland udgjorde i aarene 1879—87 i m“id(lellal 45 45O kg., men en mærk- bar aftagen viste sig i dette fiske i aarene 1886—87 og samti- dig ligeledes i Klara. Lakse-fisket i Venern foregik stadig under isen om vinteren, og det er ikke usandsynligt, at udfiskning har været en medvirkende aarsag til iiskets nedgang. Lak(Ð forekommer i Tryssilelven og Ljøra, den er ikke meget stor, ei heller fanges den i mængde I Tryssilelven fiskes desuden ørret, har-r og gjedde. Tryta fiskes i“ Tryssil i nogle sjøer af forskjellig størrelse op til l til l.5 kg. Forplantning og udklækning af flsk. Fisk har været over- ført til nye vande dels for at besætte dem, som var fisketomme, dels for at skaffe nye arter i van(le, hvor de savnedes Enkelte af disse forsøg er gamle, langt udenfor den nulevende slægts minde; de har tildels været kronet med held, andre har for- voldt skade, idet man ikke har taget hensyn til vandenes be- skaffenhed eller til fiskenes natur. Af ferskvandsfiskene i vort land er de hjemlige a-rter, der har vandret op i elvene og lI1dSjØe1’IlG fra l1avet, altsaa ørreten, laksen, røyren og, om man vil, aalen, de værdifuldeste, og laksen og ørreten er ogsaa, hvad man kalder sportsfiske. Alle de fra øst indvandrede fiske, der er n1adnyttige, altsaa tryta, gjørs, lake, karusse, raufjødring, aarbuk, murt, sørv, blaaspole, laue, brasma, harr, lakesill, sik og gjedde kan ikke stilles ved siden af ørreten og røyren i velsmag; disse sidste er ogsaa de vakreste fiske, og de gaar høit op tilfjelds og trives godt i de fleste vande. I de sjøer, hvor der er en god bestand af ørret eller røyr, er det vel tvil- somt, om det er nogen fordel ved at indføre fremmede fiske Fra et økonomisk standpunkt vilde det vistnok være det fordel-
