Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/528

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Fisk OG FISKERIER. 517 l Isteren, 4O km.s Stor, 3000 kg., i Sensjøen, 1.5 km.2 stor, 25O0 a 3 OOO kg. i Disse tre sjøer udgjør tilsammen ca. 250 km.2 og udbyttet er lidt over 1000Ò kg., hvad der giver 4O kg. pr. km.2 af ind- sjøernes overflade. Fradrages den del af Mjøsen, som er regnet til Hedemarkens amt, ca. 2O0 km.2, saa bliver arealet af de ind- sjøer-, som ligger i amtet, ca. l030 km.2, hvad der med 40 kg. fisk pr. km.8 giver 41 200 kg. fisk, hvortil kommer —fisken i elvene og fisket i Mjøsen. Tillægges for elvene en fjerdedel af indsjøflsket, saa skulde det samlede udbytte være omkring 50 OOO kg. fisk foruden fisket i Mjøsen. FiSIIet i GIOmme1IS VaSdrag. Det er vanskeligt at angive, hvor meget fisk der fanges i Glommen. I regelen fiskes ikke til bestemte tider, men kun leilighedsvis, og den gjennemsnitlige fangstmængde om dagen, der hvor kun lei1ighedsfiske drives, er saare forskjelligt, fra ret betydeligt til omtrent intet. Regelmæssigt fiske drives paa sik og røyr i øvre Rena, Stor- sjøen og Osen. Det antal personer, der beskjæftiger sig med fiskeriet, kan heller ikke godt angives; det er vistnok mange, som fisker, men fisket er neppe for nogen hovednæringsveien, mens det dog for ikke faa er en ret vigtig binæring. For de fleste leilighedsfiskere er fisket som næringsvei af underordnet betydning. Det er dog næsten alene det materielle udbytte, man har for øie ved fisket. Vistnok fiskes der ogsaa noget for fornøielsens skyld; men ogsaa da spiller i de fleste tilfælde hensynet til ud- byttet en rolle, hvis man ikke regner med de byfo1k, som en kort tid af sommeren ligger ved enkelte fjeldvande. Disses antal er ikke stort og deres fangst forholdsvis ubetydelig. Der klages overalt paa et par undtagelser nær — Atnedalen og StorSjøen med øvre Rena — over, at fisket er gaaet tilbage. For hovedvasdraget og de andre bielve er dette vistnok rigtigt, skjønt fisket ikke er aftaget lige meget i alle elvene eller dele af elvene. Tiden„ da tilbagegangen begyndte lader sig ikke angive. 0ve1—alt giver ældre folk det samme, ubestemte svar, «før i tiden» eller «i min ungdom» var det bedre. Det er vistnok rigtigt, at fiskemængden i længere tid er af-taget og fremdeles aftager, og man vil paa de fleste steder paastaa, at denne aftagen i fiske- bestanden netop i den senere tid er bleven end mere følelig. G.rundene hertil angives i almindelighed især at være føl- gende: det forøgede antal —flø(lningsdamm-e, en uforholdsmæssig stor tfangst (I;f smaajisk ved finmaskede garn samt endelig hensynsløst jiske i gy(leti(Z(1n; særlig gjælder dette ha-rren, der i hovedvasdraget