FISK 0G I—’1SKER1ER. 509 helst faststaaende, hvori ogsaa ørreten tages, efterat den er gaaet op i bække11 for at gyde. Alle disse høstfiskemaader er til skade for fiskens formerelse, idet den dræbeS under legetiden. Desuden er ørreten paa den tid mager og løs i fisken. Ved at forplante ørretyngel til fisketomme vande er man kommen til kundskab om ørretens vækst. I flere høifjeldsvaude, hvor der er gamarider (marflo, garnsjær), har den i 6 til 8 aar opnaaet en vægt af 3 til 4 kg. Ørreten æder, som berørt, rogn ogsaa af sin egen art. I Rundalsjøen i Aamot er saaledes fanget ørret, som havde ædt rogn paa en tid, da ingen anden fisk dersteds legede. Ørreten er slugfisk; den er fanget med krog, udsat for gjedde og agnet med 2O cm. lang harr. I en elv (Julussa) i Aamot er i senere tid til fangst af ørret meget almindelig benyttet standkroge (korte stænger, fæstede i land), hvorved man er kommet efter, at fisket lykkes bedSt, naar den agnede krog ligger paa bunden, saa den æder ogsaa stille- liggende føde. At yngelen først, naar den er 1 a 1IZ2 aar gammel, altsaa af 15—-18 cm.s størrelse, vandrer ned til vedkommende iudsjø, er neppe overalt rigtigt. I Setningsjøen er iagttaget ørretyngel af størrelse som mid- dels stor gorkim og op til en længde af 1O cm. Her mangler ikke gyde-elv, saa rognen sandsynligvis maa være lagt i denne og ikke i indsjøen. I ØStersjøen i Aamot er ved udløbet af en større bæk ofte iagttaget, at ørretyngel har vandret Snart ned i denne og Snart op til sjøen. Nær Aasta er et tjern, hvor der kun er ørret og gorkim. Dette lille vand har udelukkende dyndbund, men en større bæk med gydegrund som til— og afløb. Her udklækkes vel al yngel i bækken, men desuagtet er i tjernet iagttaget en mængde af størrelse som gorkim og vel ogsaa mindre, saa ørretens yngel under Opvæksten vistnok tildels er udsat for rov- fiskene i den indsjø, i hvis bæk den er udklækket. To ørretarter, der udmærker sig Ved sin størrelse, forekommer iHedemarkens amt, nemlig-Mjøsens hunnerørret, og venernørreten eller venernlaksen, som gaar op i Tryssilelv. Begge disse laks(—lignende ørreter, hunnerørret og venernørret, ansees nu kun som varieteter af den almindelige ørret, der under gunstige omstændigheder udvikler sig med en lakselignende form og til betydelig størrelse. Krøkle): eller SZO7)llMOI2 (A()—9m(*ð’?t8 (’])(’I“Z(l)2M—S) er en lakSeart, der ikke benyttes synderlig som næringsmiddel for menneskene Størst betydning har den som føde for de nyttigere ferskvandSfiske.
