508 HliI)EMARKENS AM“l’. næring faar et afkom, der ikke har stamfiskenes udmærkede egenskaber, og ligesaa varierer fart-en efter bunden. Ørreten er overmaade udbredt og forekommer i elve og ind- sjøer høit og lavt og i forskjellige forn1er. Den ørretform, der forekommer i mængde paa høifjeldet, kaldes ((fjeldørret». I flere fjeldegue er fiskeri af fjeldørreten en ikke uvigtig næringski1de. Ogsaa i de forskjellige vaSdrag fremtræder ørreten under forskjellige former, som ofte gaar over i hvera-ndre; farve og andre Særegenheder er forskjellige, men det er altsammen samme a.rt. Alle formers levemaade er omtrent ens, idet de alle op- l1older sig i ferskvande og elve, hvorfra de under legeti(len gaar op i bækkene for at gyde. Deres næring bestaar af al slags insekter og orme samt sn1aafisk og fiskerogn, hvorpaa de ofte anretter stor øde læggelSe. Da kjødet er særdeles velsmagende, fanges Ørreten med iver overalt, Saameget mere som dette fiskeri er manges største for- nøielse. Den almindelige ørret, paa dansk forelle, ogsaa, særlig naar den er liden, kaldet Z1’7’(P(Z(l eller ‘Z“ýø(]a, nordenfjelds (1gnet. findes overalt i bække, Sn1aaelve og ferskvande og fiskes saavel med kunstig flue som med mark til a=gn. I)et er en rask og dristig fiSk, som i almindelighed bider godt, og hvis fangst derfor drives dels for nyttens og dels for fornøielSens skyld i indlandetS elve og indsjøer. Den fiskes ogsaa med dorg, hvorved som agn bruges enten mark eller mindre fisk af samme slægt PÎj(1ldør1(—f fiskes paa Samme maade med flue, mark og dorg. men desuden med rev eller liner, agnede med mark eller smaa- lisk, samt med ga-rn. Et redskab, l)ekjen(lt under navnet OfPr. trækkeS efter baaden og bestaar af en fjæl, hvori der er fæstet snore, der stilles saa- ledes, at fjælen gaar ud til siden, naar man ror baaden. og paa ll0V(§(lS1101’GI] er der fæstet en række korte snore med fluer. Ørreten dræbes ogsaa med lyst(“)“, og den tages i f(Þim-r paa samme maade som laksen, baade ismaafosSer og i stride elve, hvor da gjerne stilles et dobbelt, i en spids sammenløbende sten- gjærde, i hvis toppunkt teinen befinder sig. Endvidere bruges de saakaldte lIl(P)“(’f, det er lange poser, bundne af hamp eller linga1rn, og i øverste ende forsynede med en i en halvcirkeI bøiet bundstage. Mæren lægges i l)ækl((—311 med mundingen mod strøm- 1nen, aabning-en mellem mæren og bækkens bredder tilstoppes, og derpaa jager man ovenfra nedover den i bækken opgaaen(1e lisk, som altsammen maa i 1nærefl. Sløer kaldes lignende indretninger. der er gjort af træ og
