5ø4 — HI“2DEMARKl-INS AM’I’. vestkysten og gaar mod nord neppe ovenfor Mjosen. Den fore- kommer i flere vande i de nærmest tilgrændsende dele af Øster- dalen, ligesom den er udbredt i næsten alle indsjøer og vasdrag langs rigsgrændsen søndenfor Kongsvinger. I‘oya er af størrelse som en stor brisling og ligesaa sølvblank, hvorfor den ogsaa er et fortrinligt agn. Den er en indsjøiiSk og skulde da være uskadelig for de ørreter, som udk1ækkes i elvene. Løya— er ikke let at tra11sportere, men kan dog med forsig- tighed overføres til andre vande. BI’(l-S’III(I, in-(1.sm: ((1l1r(1—mis Z))’(l)lI(l’) er udbredt tildels i mæn0d e U P—V V i enkelte elve o0— indsjøer i landets svdøstli(Ve evne men 1nanCler D ɔ O P:å Y P— langs vestkySten, og gaar mod nord neppe længer end til Stor- sjoen i Odalen. Uagtet den er talrig saavel i Øieren som i (ålOII11llOI], hvor den gaar op næsten til Kongsvinger, er det tvil- somt. om den findes i Mjøsen, der ved Vormen staar i forbindelse med Glommen. “ “ Den har nogen betydning i Odalen som gjenstand for iiskeri. I)en opholder sig i dybe indsjøer og høler i elvene, kommer stimvis op i græsset i juni maaned for at lege, og fanges da mange steder med garn og not. Især er flere af Sveriges store indsjøer bekjendte for sine store brasenfiskerier, hvorved der rig- tignok kun gjøres et notkast hvert aar, men fangsten kan da gaa op til 5O a 7()OOO stykker Dette slags tisl(eri foregaar sædvanligvis i marts maaned Senere paa aaret fiskes den paa Stang med mark til agn. Den hører til de største fiske af sin slægt, falder almindeligst paa l.5 til 33 kg., men kan ogsaa opnaa en størrelse af over 6 kg. Brasen hører ikke til de mest afgjorte af vore iiske. men naar den er fed og spises fersk, maa den altid siges at være go(l. R11yr, my(l(1W)“, mi1—, mr (.sal1“(; alpim1s) er en ørretart, der opri11— delig, ligesom ørreten, tilhører saavel det salte som det ferske vand. I havet findes den dog næsten alene i landets nordligste dele; i Finmarken er den saaledes a1mindeIig, saavel i indsjøerne som overalt rundt kysten. Af myr er der opstillet to varieteter eller ra(—er, den aln1in- delige myr og den saakaldte d’MZlIl2lM(Z (Zealmo (lZj)I.Illl-8’ “f?)I’Ill(l (“(n-l1o- 1a(u“ie1s). Kulmunden har en mørkere farve paa finnerne, oversi- de11 og i n1nndhulen, men stemmer ellers overens med den almin- delige l’O)’1’; den udgjør dog, so1u det synes, ikke engang en raee, men synes hovedsagelig at bestaa af hanner. Roy1—en er i Hedemarkens amt en temmelig udbredt 1isk.
Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/515
Utseende