Fisk ()G F1s1(EmEn. 505 Hyppigst forekommer den i de ferskvande, som ligger i aasmar- ker, det er lavere end høifjeldsvandene, og hvor den, med und- tagelse af om forsommeren og om høsten, naar den leger, ophol- der sig paa dybt vand. Den er af forskjellig størrelse og farve, og den syneS, ligesom ørreten, at antage sine afvigende former efter beskaffenheden af de opholdssteder, hvor den findes. Selv kjødets farve veksler, da det hos nogle er rødt, hos andre hvidt, ja Selv i samme vand findes der hos fisk, som lever Side om side, denne forskjel. Hensat i forhen fisketomme vande med rigelig næring kan den ved 8—aars alder naa en vægt af kg. Vægten er i de høitliggende vande ofte ().25 til O.5 kg., i de lavere vande l, 2 og 3 kg. Længden er op til ().4, ja 0.7 m. Røyren er en vakker fisk, men den er en rovfisk, saa det er ikke sikkert, at den bør forplantes til indsjøer, der har ørret. Hetting nævner saaledes røyren som en for ørreten skadelig fisk, mens den af mange har været anseet som uSkadelig. Ørreten gyder i regelen sin rogn i elve11e(naar saadanne gives), og først naar yngelen er 1 a l’j2 aar gammel, eller af l5—-—2O cm.s størrelse, vandrer den til vedkommende indsjø. Røyren derin1od, som er en indsjøfiSk, lægger sin rogn i indsjøen. Da den aldrig søger elvene, skulde den være uskadelig for ørre- ten. Men dette er dog ikke tilfældet overalt Naar et vand mangler gydebække, er ørreten nødt til at lægge sin rogn i stille- staaende vand, og den gjør dette paa de steder, hvor der er en svag strømning, eller hvor der er «opkomvand», som ogsaa findes paa bunden afindsjøer. Den ca. l0 cm. lange røyrynge1 gaari flokke paa flere hundrede og fortærer den ørretrogn, som den støder paa. Kun den rogn, som er skjult under ste11e, und- gaar ødelæggelsen. Røyren fortærer ogsaa sin egen rogn, men i regelen gyder den rognen i stenur eller mellem større stene, hvor den har vanskeligt for at finde den, hvorimod ørreten gyder blandt singel og smaastene, hvor rognen er lettere at opdage Ørreten tager ikke gjerne stilleliggende føde, og derfor er den ikke saa skadelig for røyrens rogn som røyren“ for ørretens, skjønt ogsaa denne fortærer andre fiskes rogn og vistnok ogsaa Sin egen. Hvor der i ørretvande er forplantet røyr,“ er denne, især naar vandet mangler gode gydee1ve, efter faa aars forløb bleven den herskende art. Kun om høsten, i gydetiden, gaar røyren op paa grundere vand, hvor den lægger sin rogn. Om sommeren og efter gyde- tiden søger den de dybeste steder i indsjøerne. I omegnen af Røros og Fæmunden ligger dog flere vande,
