498 HEDEMARKENS AM’1’. Gjedden, tryten og karussen er vistnok oprindelig indførte paa Vestlandet. Fra Sverige synes mange fiske at være komne til Østlandet, hvorved det bør erindres, at Glommen vistnok engang har havt udløb til Sverige, idet den gik ind i Vingersjøen og gjennem Eidskogen, saaledes som en del af dens vand endnu gjør i flomtiden. De fiske, som efter sin udbredelse synes at være komne østen- fra, er t-ryta“, gjørs. steinpurke, sandSkre, lake, gorkim, hersling, raufjødring, aarbuk, murt, Sorv, blaaspo1e, laue, brasma, krøkla harr, lakesill, sik, gjedde og niauing. De fleste af disse arter, der mangler paa Vestlandet, har stor udbredelse i Rusland og mange andre europæiske lande; de er indvandret i Sverige efter ist-iden, enten paa en tid, da Østersjøen var stængt fra forbindelsen ved Nordsjøen, saa at dens vand var saa ferskt, at det tillod ferskvandSfiskene at sætte over ØsterSjøen, hvad dens vand vistnok endnu tildels maaske tillader d-emg, eller andre fiske kan være i urgammel tid søgt op fra Danmark gjennem gamle vasdrag. Af de ovenfor nævnte norske ferskvandsfiske forekommer i Mjøsen tryta, steinpurke, sandskre, lake, guldk11nte (tindaurel, karusse, gorkim, ra“ufjødring (vederbuk), aarbuk, murt (sørenne) løya, ørret, krøkla, harr, lakesill, sik, gjedde, niauing, guldbust eller hersling. Det er l9 arter. Laks og røyr— er sluppet i Mjøsen, men de hører ikke hjemme der fra gammel tid. Om de andre ferskvandsfiskes udbredelse i Hedemarkens amt kan bemærkes: ’ Gjørs forekommer i Glommens sydlige del. Blaaspolen findes i Øieren og i Glommens sydlige del, ikke i Mjøsen. Den forekommer neppe i amtet. Brasma forekommer i Glommen op til og forbi Kongsvinger og i Storsjøen i Nordre Odalen, men antagelig ikke i Mjøsen. Røyren har stor udbredelse i mange fjeldvande. Laks, ægte havlaks, gaar op til Ljøra i Tryssil helt fra Østersjøen; den saakaldte venernlaks, som gaar op i Tryssilelven, er nærmest en ørretart, analog med Mjøsens hunnerørret. Aal forekommer i Tryssilelven lige op til Galten nær Fæmunden. O De f01’Skjellige fiSkGiI1’te1’. Tryfa, abbo-r ())(1r(“a .flll“I2f(lf7.Zí.(’), omkring Mandal kaldet skjebba, hører til indlandets fiske og kan i somme indsjøer naa en betydelig størrelse, saa at den paa flere steder bliver et ikke uvigtigt fødemiddel. Den er en sydøstlig lavlandsform, der oprindelig mangler paa Vestlandet Paa fjeldene i det sy(løstlige Norge naar den ialfald til 9O0 m. o. h.; dog er den især udbredt —i lavere liggende vande, saa-
