1)YHB1.1v 0G .1AGT. 481 Jerpen angives at være aftaget ved jagt og ved hugsten i skogene. Alligevel træffes den i granskogene oftere end aarfuglen og tiuren, da den paa grund af sin ringe størrelse og sit skjulte liv i den tætte skog bedre har undgaaet forfølgelsen. I ublandet furu— eller birkeskog forekommer jerpen der- imod kun undtagelsesvis, paa mere aaben mark ser man den a1drig. De fleste jerper findes hos os i Glommens skogtrakter. Jerpens lyd bestaar dels i nogle fine pibende eller pli- strende «tih-tihi titititi» (hannens) og hunnens i et langtrukkent enkelt «tih», der ender i en liden tremulant. Jerpehannen adskiller sig fra hunnen ved den sorte strube, hos hunnen er struben rustgul. Hannen er lidt større end hun- nen og har renere farver. Jerpen ser paa grund af sin brusende fjærklædning større ud, end den er. Selve kroppen er ikke større end paa en rap- høne, og hele fuglen veier almindelig ikke over 37O gram. Den ud- mærker sig ved sit fine, hvide kjød, der ansees som en lækker- hed, omendskjønt det er tørt og trænger til at spækkes, naar man rigtig skal goutere det. Æ)2der. Til græsænderne hører alle de for jagten værdifulde ænder, de ædle ænder, som hovedsagelig nærer sig af græs, korn og spæde vandplanter paa grundt vand Til græsænderne hører først stokanden ((mas bos(?has), der som jagtbytte kun staar lidet tilbage for aarfuglen og omtrent kan regnes lige med et par ryper eller rugder. Den er stammen til den almindelige tamme and. I—Iannens vægt er 1.25 kg. eller den samme som aarhanens; Enkelte fede hanner kan veie 1.4 kg. Om vaaren veier enkelte blot lidt over 1 kg. Hunnerne er noget mindre og veier almindeligvis l kg. Stokanden kaldes hos os blaahals(md, gir-aaand, akerand og græs-and. Dens sædvanlige opholdssteder er ferskvande og sagte flydende elve, hvis bredder er bevoksede med Siv eller stargræs. Stokanden er endnu ganske almindelig og næst krikanden den and, som skydes mest. Paa fjeldene gaar den til det øver- ste af birkebæltet. “ Stokanden er, som alle græsænder, en trækfugl, der kommer i slutningen af marts og første halvdel af april. Den bedste tid for jagt er de sidste dage af juli og de første dage af august. Stokanden er et høit skattet vildt. Jagten paa den er til- ladt fra 15de september til 14de marts. Men da har denne fugl forladt landet. Kr-ikanden anas (“V’8(f(’(I() er den mindste and, men ogsaa 31 — Hedemarkens a1nt.
