Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/493

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

482 HE1)EMAm([—:Ns .—mT. den almindeligste Den er den mest velsmagende af alle ænder. og kjødet af de unge foretrækkes for bekkasinerne. Til landets sydlige kyster ankommer krikanden almindelig i sidste halvdel af marts og begyndelsen af april, da den er fredet Den egentlige hovedjagt paa krikænderne begyndte omkring midten af august. Nu er de fredet fra den tid. IffI’ll]2N(lkfn’(’(l7l(fC]l (m2as p(W(—lopej og stjertanden (Atl)t(l8 a(“uta). Af disse er brunnakken eller rød“akI=—en almindeligere end Stjertanden, skjønt denne sidste ogsaa maa regnes med til de mere almindelige jagtbare fugle. Af (luk(en(le)—mr skydes de fleste under isløsningen i visse høitliggende vande i skogregionen eller ogsaa ovenfor denne. Til dukænder11e hører Skj((’)’(l7l(f(’It (“f“lig“la el(mgula), som træffes almindelig i vore ferskvande. Næst Skjæ1’al‘ldGl1 er Z(].(“fj](lI7(f(7l (:Zl(fí(]2tf(I mai-ila) den af vore (lukænder, som hyppigst træffes. J—]nderne og andejagten ved Atna er omtalt af F. O. Guldberg .— c-Nede langs Atnas løb ligger der en række af smaa tjern med myrer og høit stargræs omkring, og her holder de snadrende ænder til. Her træffer du fjeldbøndernes blaaWhals eller stokanden ((mas f)()S(“fl(l-Syg som vi kalder den; stjertanden ((lI2(l-G a(“uta), som her kaldes spirand, samt brunnakken ((mas penelope) og krikauden (ana.s (“re(—(—a); desuden flere arter dykænder og hyppigst den saakaldte skjærand eller fjeldand ((—langula Old-ll(’iOIl), heroppe kaldet skjorand eller stokand, fordi den har sit rede i hule træer. især i de udtærede blaafuruer, som staar igjen som graa oldinger i den unge, lyse birkeskog og minder med sit lange skjæg om henfarne tiders kraft. Enkelte aar træffes ogsaa et fiskand-kuld, de saakaldte strømæ11der (TM(’I’(jlt-V .verra1tor), heroppe, og midt iblandt dem alle, paa de største vande, troner disse skarers konge, den langhalsede og stubrumpede lem (“(“olym-b:1s —S“epten(rio1:alis). Sagte seiler den i ringer midt paa va11dfladen og løfter ved vor ankomst op et hærskrig, det skal-pe, uhyggelige «krao!», som vækker alle eventyrets dystre minder. Hvilket liv maa der ikke være her om vaaren. naar alle de brogede, pyntede andrikker kommer hjem med sine mere be- skedne hustruer, der straks faar det travlt med at udsøge sig et hjem i det for en andefamilie saa tiltalende mudder og siv! Straks isen løsner i elven, kommer de op, og bønderne skyder da en del af dem; men der bliver i almindelighed saa vidt mange igjen, at der er nok at tage af, naar august maaned be- gynder. Mere ødelæggende virker vistnok tømmerdammen i Ame- sjøen; thi ved opdæmningen sættes alle myrer under vand. og enkelte aar kommer flommen saa sent, at ænderne allerede har