480 HP:1)P:MAaKHNS AM‘1“. kunde tro maatte langt hortkyse alt Vildtet. Kun faa vare og vist de unge Fugle, som denne Eftersommer bemærkedes; men ved Høstens og Vinterens første Nærmelse vare alle Skove fulde af Storfugle-Slægten Ligesom og det andet Fuglevildt fangedes i større Mængde, end sædvan]igt. naar jeg undtager Ryperne. 1ɔ De andre l1ø11sefugle trykker næsten alle godt i de første 2—-e3 uger efter 15de august, men et tiurkuld, sO1n hunden har faaet veir af, forholder sig forskjellig. Allerede fra den ældre jagttids begyndelse af, fra l5de august, pleier hele kuldet„ istedetfor at lægge sig til at trykke, ligesaa oft“e, endnu førend man er kommen i skudhold, at løbe eller spadsere afsted paa— marken. og da saa hurtig, at jægeren maa anstrenge sig for at holde skridt med flokken. En ungtiur veier 2.5 kg. omkring midten af september, og den er allerede da saa stor, at man paa afstand ikke kan skjelne den fra en gammel tiur. Røiernes vægt er da i almindelighed omkring 1.l3 kg. Ved udgangen af september veier tiurerne al- mindeligst henimod 3 kg. og ved midten af Oktober opimod 23.5 l:g. Først ved udga1ngen af Oktober kan de betragtes som fuldt ud- voksede, ogsaa hvad vægt angaar. .4. C. Smith beretter, hvorledes finnerne (“kvænerneW tilbere- der vildtet:
De fangede Fugle f0l’I]GI1ll1l0llg St0I’f1lglP1l, Røien og Aar-
hønen, ligesom og Haren — 1 tilberede de til de saa kalde(le Fin- Stege, der gjøres paa følgende Maa(le: Efter at Fuglen er pluk- ket, Indvoldene u(lt-agne og Kjødet vel saltet, til hvilken Ende og Brystet opskjæres paa begge Sider af Brystbenet, sættes Fuglen saaledes tilheredt i Badstuen, hvor den tørres eller steges. til den bliver ganske haard, da den derefter bruges til at spises hele Sommeren igjennem sO1n andet tørt eller saltet Spegekjød En saadan Fin-Steg er temmelig god og velsmagende, og ubedærvet kan hænge paa Stat-buret, om det var, i nogle Aar.» Om bastar(l af aarhane og røi skriver .—l. C. Smith i l7t‘l4: «Ganske tilforladeligt er det, at der iblandt skydes et Slags Fugle, mindre end Tiuren, men større end Aarhanen, som har noget lignende dem begge Man giver denne Fugl Navn af Aar-Fjør-Hanan, og det hedder ligeledes hos os, at den er en Avl af Aarhanens Opvartning hos Madame Røj. Naar Aar-FjOrhanen spiller om Vaaren, er dens Lyd ganske adskilt baade fra Tiurens Smekken og Aarhanens Buldren.1) .I(1l71m (tc1b-(isf11s fIOIl(l.S’I.(I) holder til i granskogen og har der- for en mere indskrænket udbredelse i landet end aarfuglen og t-iur1—n. Den har hos os sit hjem især i de store, sammenhæn- gende gi-anskoge.
