1)YHE1.1v OG .IAGT. 479 Aarhapens Spil begynder i marts, tidligere eller senere efter aaret. I indlandet i almindelighed først omkring midten, sydligere i begyndelsen af denne maaned. Det varer gjerne til udgangen af mai eller en uge ud i juni. Aarhønen lægger sine 8 æg omkring midten af mai; den ruger dem i tre uger. I skogens langs Glommen var der ialfald tidligere skyde- hytter for jagt efter aarfugl paa spil, paa flere steder langs kanten af samme myr. Dette slags spilskytteri dreves saaledes systematisk. I den senere tid har aarfuglens stærke aftagen bevirket, at der neppe længer samles mange aarhaner paa en og samme leg. Om aarfugleskytteri paa lok i «førstretiden» er der ikke synder- lig spørgsmaal, fordi der ikke længer er aarfugl nok til at gjøre dette slags Skytteri lønnende. Hovedjagten paa aarfngl for sportens skyld er jagten med staaende hund. I de fleste tilfælde er denne jagt forbunden med den vanskelighed, at den næsten altid maa foregaa i skogen, hvor man ofte faar usikre skud, idet man maa skyde, med det samme man ser et glimt af fuglen mellem træerne; ligesaa ofte kommer man ikke til skud, naar fuglen flyver op. t Aarfuglens vægt er paa det nærmeste den samme som stok- andens, hvis han og hun i regelen veier IV—1 og 1 kg. Da aarfnglen afgiver en ikke mindre velsmagende steg end stokanden, staar disse to fuglearter i vildtværdi hinanden temmelig nær. Duren (tefrao urogallus) holder fortrinsvis til i de større, sammenhængende og tætte samt ublandede barskoge; aarfuglen derimod foretrækker de med birk blandede skoge. Om tiuren og aarhønsene i Tryssil skriver .4. C. Sne-ifh: «Manges Vidnesbyrd ere deri overensstemmende at de nogle Høste og Vintere komme i talrige Flokke flyvende hen paa vore Skove fra andre Egne. Andre Aar derimod ere de ligesaa hyp- pige i deres Udvandringer. Saa meget er vist: Fuglevildtet var paa-Trysild-Tinget i December 1781 i overordentlig Mængde til- falds, fornemmelig Storfuglen (Tinren). Siden efter om Vinteren i Begyndelsen af Aaret l782 blev denne Fugleart endnu skudt hos os i stor Mængde; men baade før og siden har dette Vildt været langt mindre i Tallet end i gamle Dage. Paa Fuglelegen det næst forløbne Foraar 178l saaes ikke disse Fugle i større Overflødighed end andre Aaringer. Vaaren var og særdeles kold lige til Maj Maaneds Udgang, da vel den bekjendte, tørre og usædvanlig varme Sommer tog Sin Begyndelse til Fordel for den u(lklækkede Fugle-Slægt; men saa røge og alle Skove og Marker dette samme Aar af den græsselige Skov-Ild, som brændte alle- vegne baade vore og andre Skove, hvilken Røg og Hede man
