DYREI.IV OG JA(i’l’. 47ð Jagten paa fuglevildt er ikke uvigtig, særlig fangst af rype, aarfugl, tiur og jerpe. Dernæst er der en del fug1e, som skydes nu og da, og som jagedes mest for sportens skyld, saaledes for- skjellige ænder, bekkasiner, brokfugle og vildduer. Men ved fred- ningstiderne i jagtloven af l899 er, som berørt, jagten paa alle disse fugle dels blevet indskrænket til en kort ti(l, dels er den lovlige jagt umuliggjort derved, at fuglene ikke er her i landet i den lovlige jagttid. Jagt for staaende hund er næsten ophørt her i landet. ])alrypen eller lirypm (“lagopus .S—ubalpina) er den mest jagede og fangede fugl i amtet. Af amtets areal er meget store strækninger skikket som op- holdssted for rypen, Særlig den del, som ligger ovenfor naaletræ- grændsen og nedenfor det bælte, hvor vidjerne ikke længer fore- kommer i mængde. Man finder rypen i større og mindre mængde ikke blot paa vore egentlige storfjeldvidder, men i regelen ogsaa paa enhver bar kolle, der stikker op her og der af skogfeltet. Hvorsomhelst man fra Gudbrandsdalen eller Østerdalen kommer saa høit til- fjelds, at naaleskogen forsvinder, kan man vente at faa se rypen. Dalrypen hører i modsætning til de øvrige hønsefugle„ og særlig i modsætning til sin frænde, fjeldrypen, hjemme i for- skjellige høider over havet og i forskjellige vegetationsbælter, saavel nedenfor som ovenfor trægrændsen, saavel i birke— som naaleskogen, baade gran— og furuskog. Den er alligevel ikke ubunden i valget af opholdssted, men er knyttet til dvergbirkens og graavidjernes omraade Baade dvergbirken og graavidjerne ligesom mindre subalpinske vækster som mnlteplanten fordrer et raat og fugtigt klima, som i de l1øiere1iggende dele af fjeldet og ved havet. I store, sam- menhængende, flade og myrlændte skogstrækninger paa begge sider af Glommen hersker en mere raa skogluft end i det sydlige Norges øvrige skogegne med den samme høide over havet. Af denne grund er skogmyre1—nei Østerdalen, Solør og Odalen almin- delig omgivne med en rand af dvergbirk, ofte med graavidjekjær. I denne del af landet forekommer dalrypen heltWned til 25O m. o. h., medens man længer vest maa tusen fod høiere for at træffe den. Den store Stange almenning eller Morskogen mellem Mjøsen og Østerdalen naar kun delvis op til 5OO m. o. h., men her klækker aarlig nogle faa dalryper paa høitbeliggende steder med 1nyrlændt terræn og med dvergbirk og vidjekjær. Først i høider over 800 m. forekommer dalrypen almindelig i naaleskogen. I denne høide finder man først i regelen mere
