Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/485

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

474 HEnEMAHkENS AMT. gode Penge-Summer til de fornødne Korn-Varers Indkjøb og andre Udgifter.» Den store formindskelse af vildrenbestanden eller misforholdet mellem formeringen og beskatningen hidrører ikke fra nogen be- kjendt sygdom blandt rensdyrene, heller ikke fra noget usædvan- lig stort antal rovdyr, da tvertimod ulven i de sidste aar næsten ikke har vist sig,l men flere andre samvirkende aarsager har for- aarSaget, at re11en er blevet sjeldnere Det antal dyr, der blev skudt af jægere fra byerne, var for- svindende lidet, neppe mere end 2()—3O dyr. Langt flere blev skudt af udlændinger, navnlig af engelskmænd Medens de fleste gammeldags jægere kun skjød bukke eller ialfald sjelden skjød en simle, skjød man senere maaske flere simler end bukke, hvil- ket var høist ødelæggende for vildtbeStanden. Hertil kommer, at mange jægere byggede op hytter baade hist og her i de mest afsidesliggende og vildeste fjeldtrakter. Det var især engelskn1ænd, og norske “jægere efterlignede dem. En englænder lod bygge flere hytter midt inde i de vildeste dele af Rondane; der blev skudt en hel del dyr der i de første aar, og jagten ødelagdes, saa at det nu er en Sjeldenhed at finde rensdyr der. Jægernes antal blev forøget og mangfoldige hytter.byggedes. Remingtonriflen bley almindelig og benyttedes paa en høist uforsva1—lig maade til ødelæggelse af rensdyrene. I de Senere aar har vel finnerne i Nordre Østerdalen, som her beitede med sine ren, bidraget til at udtynde bestanden yder- ligere, idet de vilde dyr i brunsttiden søger hen til de tamme og fældes a-f finnerne. Af raa-dyr f(’(l])T’(?Ollt-S’ (’(t]))’6OZnl1—SÏ) er der undertiden seet et og andet individ, der er kommet ind over grændsen fra Sverige. Saaledes saaes i 1878 et raadyr i nærheden af Kongsvinger; i 1882 havde et individ slaaet sig ned i Rendalen, hvor det op- holdt sig hele aaret. I 1888 iagttoges ikke mindre end tre dyr i amtet, to i Solør og et iLille-Elvedalen. I 1897 skal ligeledes tre individer være seet i et skogkrat paa Tønset. I—Iaren (—Z(ý]ll-S’ borealis) er den mest udbredte vildtsort og vel ogsaa den, som næst dalrypen mest efterstræbes. Den jages dels sportsmæssig med hund, men de fleste harer tages i snare eller stok. Haren er maaske intetsteds talrigere end i birkeregionen, ovenfor naaletrægrændsen, med dens græslændte skogbund og dens sætere; paa vangene samles harerne om foraaret i større flokke. Harerne drager Sig altid om vinteren ned til de lavere lig- gende og beboede strøg fra birkeregionen og høifjeldstrakterne.