464 HEDEMARKENS AMT. I 80—aarene begyndte man at afgrøfte myrerne rigtig i for- skjellig dybde efter deres forskjellige heskaffenhed. De vigtigste gjødSelemner paa al myr er de kali— og fosfor- syreholdige. Kvælstofgjødse1 øger avlingen lidet, selv paa god muldmyr. For at belgvækster skal udvikles fro(lig, er det nødvendigt at tilføre bakteriesmittet jord. “ Myrerne bearbeides altfor lidet. En omhyggelig bearbeidning af myrjorden har vist sig at have endog større indvirk11ing paa avlingen end en mere eller mindre fuldstændig gjødsling. Myrernes farligste fiende er frosten. Et af de bedste be- skyttelsesmidler er paakjøring af et l2 cm. tykt sandlag; sanden paaføres i saa stor mængde, forat man Senere skal kunne bruge jorden uden at blande sanden med myrjorden; thi herigjennem formindskes de fordele, som sanddækningen medfører. Avlingerne bliver ved sanddækningsmetoden Sikrere. Sanddækningsmetoden eller gruskjøringsmetoden har været kjendt længe paa Hedemarken; allerede i et par menneskealdre har bønderne der gruskjørt sine myrer i stor udstrækning og har aar efter aar taget gode avlinger. Af de gamle grustag kan sees, at de tidligere eiere har havt greie paa gruskjøringens fordelagtighed, og de har benyttet de lange vintre til at gi-uSkjøre myren. Hvis myren dyrkes med den samme omhu som den faste ager, og hvis den brakkes, naar det behøves, ligesaa nøiagtig som denne, og hvis alle arbeider paa myren udføres ligesaa omhyggelig som paa den bedste jord, saa vil myren give god afkastning. Dyreliv og jagt Jfigt. De madnyttige dyr, som er gjenstand for jagt i Hede- markens amt, er bare og elg; desuden skydes lidt ren. Af fuglevildtet er først og fremst fangst og jagt af ryper vigtig, og udbyttet af rypejagten er vel det største. Af betyd- ning er jagten paa aarfugl, tiur og jerpe. Derhos er der en hel del andre fugle, som især bliver jaget for sportens skyld, saaledes ænder, rugder og andre bekkasiner, snepper, heiloen og boltiten og nogle duer. Men jagten paa disse fugle er nu helt eller for største delen umuliggjort ved jagtloven af 29de mai 1899, da de fleste af disse trækfugle er fredede i
