Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/446

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

SKoG. 435 Den gjennemsnitlige aarlige hugst, der i taksterne er sat til 6.85 kubikfod pr. maal, er baade hugsten til forbrug og hugsten til flødning. Der er imidlertid forudsat ved sammen- ligningen, at hugsten til forbrug er hugst af tømmert*ræer, hvad der jo ingenlunde er tilfælde, thi hugsten til forbrug indbefatter jo fortrinsvis hugst af undertrykte træer, vindfald, top og affald. I Glommens vasdrag fra Renas udløb til Bingfos er forbruget 408 9O0 m.3 træ og nedenfor Bingfos 397 600 m.3, tilsammen 806 50O m.3 Der er flødet gjennemsnitlig aarlig fra strækningen mellem Rena og Bingfos 478 40O m.3 og nedenfor Bingfos 46 800 m.3 tilsammen 525 200 m.3 Skogarealet mellem Rena og Bingfos er 4 593 km. og nedenfor Bingfos 1836 km.?, tilsammen 6429 km.2 Efter disse tal er der i Glommens nedslagsdistrikt hugget nedenfor Rena: 2 Til flødning . 0.82 m.3 pr. ha. skog = 2.57 kubikfod pr. maal. Til forbrug . 1.25 1—»—— — = 3.92 —»— tilsammen 2.07 m.3 pr. ha. skog ỳË 6.49 kubikfod pr. maal. Tilvæksten er efter Hypot-hekbankens takster: For tømmerklassen O.65 m.3 pr. ha.: 2.1O kubikfod pr. maal. For tømmeremnerne 1.37 —»—-: 4.42 —»— ”“ t t “ A tilsammen 2.02 m.3 pr. ha.: 6.Ö2 kubikfod pr. maal. Den samlede hugst og tilvækst kommer hverandre nær, men sammenlignes tilvæksten af tømmertræer med flødningen, saa bliver der et underskud, idet der flødes 2.57 kubikfod pr. maal og vokser til 2.10 kubikfod pr. maal. . Da nu en del tøn1mertræer tillige forbruges i distriktet, saa bliver der et underskud paa tømmertræerne, om dette ikke er saa betydeligt som efter Hypothekbankens sammenstillen af takster. At dimensionerne i Glommensvasdraget tager af og yder- ligere vil aftage ved den masse slibelast, som eksporteres, er sikkert nok, men hvorledes forholdet mellem tilvækst og hugst stiller sig i de seneste aar,er vanskeligt at afgjøre Naar de smaa dimen- sioner beta1es godt, lønner det sig meget bedre at afvirke dem, idet man forkorter skogens omløbstid; det lønner sig ikke at op- elske de store dimensioner, der fordrer en lang omløbstid. BipI’0d11I(teI’ fra Sk0gBI1ɔ Skogeieren er is regelen kun leverandør af skogens hove(lprodukt eller tømmervirket, medens