32 HEDEMARKENS AMT. gaard eller plads, hvor markernes lysere farve liv-er op i naale- skogens mørkegrønne farvetoner. Slig er naturen over milevide strækninger helt hen mod grændSen. Intet fjeld har paa denne Strækning usædvanlige eller paa- faldende former, det er mest langstrakte aa-ser uden nøgent fjeld, men med talrige forsænkninger, hvori veiene ligger og fører snart over furumoer, snart over myr og langs sjøer —, og paa somme steder særlig ved sjøerne er der ofte meget vakkert og endnu oftere ret yndige scenerie1— ved elve og tjern. Fra Solør fortsætter Glommendalen som den egentlige øster-dal, og fremdeles er her efter dalføret stadig skogbevokset, undtagen hvor den oftest spredte, undertiden tættere bebygning med ager og eng afbryder skogstrækningerne. Hvor den almindelige færdselsvei gaar, eller langs jern- banen er dalen som regel ensformig med moer med skog og atter skog. Medens landet i Odalen og Solør ligger saa lavt, at skog kan vokse overalt, saa begynder i Elverum og Tryssil enkelte toppe at hæve sig over skoggrændsen og danner overgangen til det egentlige høifjeld. Naaleskogen afløses af birken og senere af dvergbirken og vidjen og tilslut af graa1noS med flekker af sne ogsaa midt paa sommeren. — Amtet har sin største høide i Rondane, hvor nogle toppe naar op over 2000 m. Rondanes vældige pyramider ligger, syv i tallet, to tusen meter høie som blaanende eventyr-slotte i fjeld- viddens urgraa rige, siger J. B. Ba-ll. «Staar du en klar dag, helst i september maaned, paa Høg- ronden eller Rondeslottet, da ser du fremfor dig mod vest Jotun- fjeldenes blaa snestribede gavler, med tindrende takker og sort- nende skar, i høi festlig luft, og under dig drager Gudbrands- dalen sin sortgrønne revne gjennem synkende skog mod syd og blir borte langt nede, hvor du ligesom fornemmer sort vand. Men snur du dig mod øst, da gaar det med et som en slag- skygge over alt dit syn; thi foran dig ligger, saa langt øiet kan naa, Østerdalens graanende fjeldvidder som et hav af størknet sten, lige fra vandskjellet ved Røros i nord til de brede hede- markske fladbygder i syd, lige fra Atnsjøen ved Rondanes fod i vest til Fæmunds brede stribe i øst ved svenskegrændsen. Rensdyr-graa og brunvatret bølger vidden bortover; sortblanke fjeldvand og sølvgraa sjøer ligger som efterglemt graat overalt indimellem; herdebrede fjeld løfter sig trodsig her og der; men opigjennem dalrevnen, hvor Glommen glitrer, kommer fra syd i voksende tog de sortnende skogers talløse hær. — Længst mod nord paa Rørosens magre høide ligger Glommens ophav, Aursundssjøen, bævende som en dra-abe i vandskjellet,
