NATUR1.1G BESKAFFENHED. 33 uvis om den skal tage den letvindte vei mod nord, hvor Gula styrter ud over Trøndelagen, eller om den skal søge det store hav den lange vei imod syd gjennem de øde skoger. I tvilraa- dige bugtninger og grundende tjerñ standser den og gaar den sydover-, indtil det med et er, som havlængslen tager den. Da bryder den vei, strid og rivende nedover Tolgen, dyb og stille gjennem Tønsets brede bygd, som en grund strøm over glitrende smaasten over Lille-Elvedalens magre jord, mangearmet og stærk gjennem Stor-Elvedalens fagre dalføre, og siden med stor magt langs Aamots og Elverums brede bygder mod Solør. Og fra høire og venstre styrter de sig i den de rivende fjeld- elve Tonna og Auma, Folla og Atna, Brya og Rena, den sidste størst; for den bærer bud fra et helt dalstrøg og to store sjøer. Men oppe i fjeldlandet, overalt; hvor du ser det grønnes, ligger sæter ved sæter i det friske fjeldbeite; rypeflokkene hækker i vier-riset rundt sætervoldene, og ørreten sprætter efter fly paa fjeldsjøen tæt ved. Og hvert fjeld har sin sjø, som-hvert menneske sin sorg. Mod øst blaaner Fæmundsjøen kold og hvas i fjeldvinden som et bredt slagsværd. Den tager alt Rørosviddernes og Rendals- viddernes vand, som ikke Gu.la og Glommen magter, og midt i Sølenfjeldet, med tilløb fra Sølensjøens iskolde kilde, springer Klara-elv ud og gaar som en stor pulsaare ind i Sverige. Men nærmere mod vest, paa Rendalsfjeldenes helding, ligger Speksjøen og Neksjøen, Drevsjøen og Missjøen som smeltet sølv i det klare dagslys, og dybt i dalen samler Rena aa al sin magt i Storsjøen, for med hæder at kunne melde sig til det store møde med Glommen, som nu har taget Savalens og Atnsjøens vældige vandflom. “ Men fra aamotets stund er Glommen enehersker i dalen. For nu er dalen bred og gangen given. Og overa1t, hvor dit øie falder, møder du de brede glaam af den blinkende elv, hvis glans har skabt dens navn.» I den nordøstlige del af den her omhandlede Strækning er der vidtløftigt høifjeld paa begge sider af Fæmunden, der endnu ligger lavere end skoggrændsen. Enkelte fjelde naar opi- mod og over l 50O m. som Solen i Rendalen, 1780 m., Elgepiggen, l60O m., paa fjeldet vest for Fæmunden, og Elgaahogna, 1487 m. Hoveddalføret er Fæmundens bækken, der fortsætter i TryssiIdalen, hvis elv, Fæmundselv, Tryssilelven eller Klara, gaar ind i Sve- Yige. Ogsaa i Tryssildalen er det 1mdtagelse, at fjeldvidderne 8tyrter steilt ned i dalen, sædvanlig hæver siderne sig langsomt mod fjeldvidderne, paa hvilke atter en afrundet top eller en langstrakt ryg hæver sig for at naa op til betydelig høide over 8koggrændsen. 3 — Hede1narkens amt.
