INDDELING, BELIGGENI—IED 0G GR.åENDSER. 25 søndre del af Flen.s:jø til den sydøstre ende, videre nordenom Flenskampm til F(emunden-, østlig over denne til Røas mun- ding og langs denne gjennem Ria.s-ten, ligetil den i RogmSjø støder paa rigsgrændsen. “ Ældre inddeling. Det nuværende Hedemarkens amt ud- gjorde i middelalderen dele af forskjellige fylker. Solør og Hede- marken hørte til Rauma.fylki eller Raumarlki, som indbefattede det nuværende Romerike tilligemed Solør og 0dalen, der kaldtes Soløyja“r og ()dalr. Til Solør regnedes i ældre tid ogsaa de to herreder Vinger og Eidskogen, Vingr og Eiðaskógr. Hedemarken, Heiðmörk, hørte til He“in(gflZlk“i, som indbefattede Hedemarken, Vardal og Biri (Va“r(lalr og Biriðj. Raumaj?1lki indbefattede to sysler, det egentlige RaumarZ’ki og Soløg(jar (Solør og 0dalen). „Heinaj?;lki indbefattede to sysler, den nordre og søndre del. Om de indre dale, som Østerdalen, iden ældre tid regnedes med blandt de egentlige fylker, er tvilsomt; nogle af disse dale synes dels at have dannet særskilte distrikter for sig, dels at have været anseede som afsondrede, med de enkelte fylker kun løselig forbundne dele. Som slige særskilte distrikter har rimeligvis været anseet Jemteland med Herjedalen, Gudbrandsdalen med Østerdalen, Valdres med Haddingja-dal og Øst-Telemarken. Eystri(lalir kaldtes det nuværende Østerdalen, hvortil ogsaa hørte 1dre og Særna sogne (Iðri og Sar)aa-)9, som nu er svenske. Eystridalir kan vistnok regnes for et fylke. eftersom det ikke hørte til noget andet fy1ke; imidlertid synes det fra først af at have staaet udenfor den egentlige fylkeinddeling, ja er maaske endog regnet til Hedemarken Østerdalen var den længste tid af middelalderen opfyldt med skog og kun svagt befolket, og rimeligvis har det i den ældste tid kun været anseet som skogmarker, hørende til Hedemarken (Jeller Gudbrandsdalen, der ofte ret og slet kaldtes Dalir). Haðafylki, Heinafylki, Raumafylki, Gudbrandsdalir og EyStri- dalir kaldtes tilsammen (Ypplön(l eller ()pl(m(l(me. De tre hovedfylker i (Y)plön(l, der dannede det egentlige og oprindelige saakaldte Heiösævis1ǫg var Heinafylki, Haðafylki og Raumafylki, der stødte sammen omkring Mjøsen. Heinafylki kaldtes saaledes efter Heinir, d. e. beboerne af Heiðmörk (Hede- marken), der udgjorde dets fornemste del. Fylket grændsede mod nord til Gudbrandsdalir og Eystridalir, fra hvilke det ad- skiltes ved fjeld— og skogstrækninger, undtagen i dalen ved den nordre ende af Mjøsen. Mod øst grændsede det til .—1ljk(r- Pimr (Elverum), hvorfra det adskiltes ved en jevn og temmelig lavtliggende skogstrækning, samt til Soløyjar (Solør) i Rauma-
