SKOG. 343 M. o. h. I Vaage, Norge ............... 863 l Numedalen ved Eidsfjeld, Norge (60“ nordlig bredde) . . 993 Paa Vogeseme (48Ö nordlig bredde) ......... 1255 Paa de baierske alper (47Ò 30‘ nordlig bredde) ..... 1543 Paa SchweiZeralperne, Grimsel (46Ó 35‘ nordlig bredde) . . 18:)O Hos os naar furuen for det meste henimod 1OO m. høiere op end granen, skjønt denne sidste omvendt paa enkelte steder naar op til en større høide over havet end furuen. Furuen vokser paa det forskjelligste jords“mon, paa en under- grund af den forskjelligste geologiske og niineralogiske beskaffen- hed. Paa diluvialformationens eller de glaciale dannelsers vidt- strakte felter i de nordlige dele af Europa og Asien naar den unegtelig sin største udbredelse og fuldkomneste udvikling. De mægtige, løse jordlag egner sig bedst for furuens dybe rødder. I bjergegnene vokser og trives furuen dog ogsaa paa for- vitret jord af de forskjelligste bergarter, som paa granit, gneis, krystallinske skifere, sparagmiter, sandsten, porphyr, lerskifer, kalksten o. s. v. Det jordsmon, hvori furuen vokser bedst og faar den største stamme, er utvilsomt sandblandet, løs lerjord eller lerblandet sandjord-, men da denne jord ogsaa er den bedste til ager og eng, er det kun undtagelsesvis, at den i længden faar staa her som skog. I stiv lerjord trives den i regelen mindre godt, om den ogsaa af og til kan vise vakker vækst. Da granen næsten overalt har trængt sig ind paa de mere frugtbare marker, maa furuen nøie sig med Sand— og aurjord, som er den almindelige furumark i landet. Hvorledes furuen trives og vokser, beror paa sandjorden og dennes fugtighed. Udentvil har mineralske bestanddele en meget vigtig indflydelse saaledes er ubetinget ren kvartssand ugunstigst; og i modsætning dertil er de bedste furumarker de, som er rigest paa flnjord, og som bestaar af let forvitrelige mineralier og berg- arter (granit, sparagmit, glimmer, glimmerskifer, gneis). Da imidlertid den hos os almindelig forekommende sand- jord er dannet mest af krystallinske bergarters og sparagmiters forvitring, og da disse bergarter næsten overalt er rige paa felt- spat og andre finjord dannende mineralier, saa bliver sandjordens frugtbarhed for furuens vækst væsentlig afhængig af jordens fysi- kalske egenskaber og fornemmelig af dens finhed, fasthed og deraf flydende forskjellige fugtighedsgrad. Jøkelgruset i bundmoræner og lignende glaciale dannelser med deres ofte meget faste aurdannelser er rigt paa finjord og ud- merker sig almindelig ved den største friskhe(l og giver furuen det bedste jordsmon, et jordsmon, hvis produktionsevne kan nærme
