BEBYGN1NG. 321 maatte bænkene og bordene indrettes saaledes, som de nu er. Før uret kom i stuen, var der ogsaa i— Østerdalen, som ellers, kun én fortløbende bænk langs gavlvæggen, og foran bænken kun ét bord. — I landsbygderne paa Østlandet har man neppe kjendt nogen slags ovne, før Hakedals og Bærums Værker anlagdes i begyndelsen af det 17de aarhundrede. Det er sagt, at den ældste ovn, man vidste om i Østerdalen, var en paa Nordre Vestgaard1, og en lig- nende var der paa Nystumoen i samme præstegjeld. De var forsirede med en medaljon med kong Christian VI.’s brystbillede og er følgelig fra hans regjeringstid, 1733—-1746, men rime- ligvis kom de først noget senere til Østerdalen Der var ogsaa i Dalsbygdeu kun et par ovne i 1774, medens saadanne synes at have været ukjendte i Tryssil endnu i 1784. I Østerdalen var det, som ellers overalt hos os, fra gammel tid skik, at gaardene folk, naar de ikke havde arbeide uden døre, hele dagen holdt til i den store stue, baade mænd og kvinden Her bagte, kogte og spiste ma-n, og her sad enhver med sin gjerning Om vinteren fik man varme fra peisen, og naar det blev mørkt, tildels ogsaa lysning derfra og tildels fra tyristikker og andre belysningsmidler. Om natten var husbondsfolkene og endel af tjenerne i de to mindre rum eller kover og en anden del af tjenerne, idetmindste om vinteren, paa loftet (ramen) over koverne. Denne husskik var endnu i 1784 almindelig i T1‘yssil; ellers i Østerdalen begyndte den at tabe sig antagelig efter 1750, og der hengik vel adskillige aar, inden Skikken som nu var aldeles ophørt. Der indtraadte da en skilsmisse mellem husbondsfolket og tjenerskabet. Den store stue blev udelukkende for husbondsfolket, den ene kove blev til kjøkken med egen grue, og da dette rum var for lidet til det nye brug, borttoges skille- Væggen mellem koverne, saa at det hele blev kjøkken. Loftet eller ramen toges i brug for husholdningen, og husbondsfolket fik sit sovested i ny opførte huse paa to stokværk, hvor de ogsaa holdt til om vinteren, medens den gamle stue kun gjorde tjeneste som dagligstue om sommeren, indtil den gik over til tjenerne som borgstue. Saaledes har gangen været overalt, om end forandringen ikke skede just samtidig paa hver gaard. Paa grund“ af denne forandring i leveskikken tabte peisen en stor del af sin betydning; dens tjeneste overtoges tildels af ovnen, der nu gjorde sin første indtrædelse i st-uen. Ovnen fik altid sin plads ved tvervæggen, enten midt paa denne eller nærmere peisen; og ovnsrøret gik hen i Skorstenen Men da rummet mellem tvervæggens ovenomtalte to tætstaaende kovedøre var for smalt for ovnen, og man ellers 21 — Hedemarken amt.
