F)EDRlFT. 309 Derhos blev der lagt to1d paa flesk for at ophjælpe Svine- avlen, men resultatet af avlen blev nærmest en skuffelSe, og trods tolden hævedes ikke svineavlen, idet produktionsvilkaa1—ene voldte vanskeligheder V Svineavlen er søgt drevet i retning af et hurtigvoksende, tidlig modent dyr. Ved krydsningsavl med engelske Svin er op- naaet bedre former og hurtigere vekst. Tvende svineavlscentrer er oprettede, et for store yorkshire- racen i Hof og et for landsvinet i Vang Krydsning af landsvin med mere forædlede svineracer, f. eks. stor yorkshire, giver det bedste slagterisvin. Fra Hedemarken fogderi foregaar Salg af smaagrise til de øvrige fogderier i amtet, ligesom der opdrættes en del Svin for Kristiania svineslagteri. — . En lønnende større fleskepro(luktion maa særlig baseres paa rodfrugt— og potetfodring eller paa meieriaffald. En ensidig mel- og kornfodrZng vil vanskelig lønne sig saa godt Betingelser for Svinehold er hos os forskjellige fra dansker- nes. Vistnok benyttes i Danmark for en del importeret mais, og der er her samme anledning til at skaffe dette foderstof; men væsentlig er Danmarks svineavl baseret paa det billige meieri- affald og rodfrugter, og da man her ikke raader over disse fodermidler til rimelig pris, vil fleskeproduktionen falde dyrere. En betydelig del af melken gaar til Kristiania og en anden- betyde1ig del til kondenseringsfabrikerne. Selv af den (lel, der omsættes i meierierne, bliver det ikke stort, der kommer svineavlen tilgode; thi med de gode ostepriser bliver skummetmelken for dyr til svineføde. Resultatet bliver, at vor melk er for godt be- talt til at kunne anvendes til griseføde, selv med kunStige, høie fleskepriser. Rodfrugtavl falder her kostbarere end i Danmark, og mangelen paa arbeidshjælp har i de senere aar stillet sig i veien for en udvidet rodfrugtavl. Skal landet komme til at fleskeføde sig, synes det at maatte ske derved, at de fleste landarbeide1—e og smaabrugere føder frem aarlig 1 gris eller 2 til sa1g. Svinehold i større skala har vanskeligt for at lønne sig, naar eieren ikke har god tid til at stelle med det. Svinene kræver nøie tilsyn, om de skal vokse godt. Svinehold uden godt Stel nytter saaledes ikke, trods høie fieskepriser. — i — Langsomt voksende, utrivelige svineslag, som har voldt eierne ærgrelse, har spredt sig udover. Først og fremst maa der være en budeie, som forstaar at stelle. Svinene maa have tør strøelse. Svin, som skal vokse og gjødes, maa faa saa meget mad,
