308 HEDEMARKENS AMT. ved krydsni11g. Kraft beretter nemlig, at man paa sine steder har søgt at forædle faarera(een ved at indføre spanske og engelske vædere, og en mand i Vinger havde et betydeligt antal spanske faar, Som han i 20 aa-r, det vil vel sige fra omkring aar 1800, havde fundet god regning ved at hol(le, da de trivedes godt-. Mange bønder havde ogsaa forbedret sin faarerace ved at anskaffe sig væderIam fra denne mands schæferi. Dog holdtes endnu sædvanlig smaa grovuldede norske faar. Det er en udbredt mening, at man i amtet burde drive mere paa faareavl. De jordbruge1—e paa;Hedemarken, der har havt rede paa sit faarehold i aarenes løb, mener at faarene Iønner sig meget godt, naar man kan faa kr. 0.66 pr. kg. kjød. Et godt faareslag, som fod- res godt, men billig, og som røgtes med omhu, lønner sig godt Ved øget faar-ehold kunde havnegangene udnyttes bedre. Den rigeligere fodring af melkekvæget vil formindske anvendelse af sæterbeiterne til melkekjør, og de beiter, som derved bliver ledige, kan udnyttes af faarene. Naar havnegangene i al.menningerne kan benyttes mest til hest og faar, antages faareavlen at komme op. GjeteI’. Ved tælli11gen i 1891 var der 1385O gjeter i Hede- markens amt; flest i Tryssil, nemlig 3162; over 1000 gjeter havde dernæst: Lil1e-Elvedalen 1758, Elverum 113O og Aamot 1091. Ogsaa gjeterne er aftaget i de sidste 1O aar, nemlig ifra 13850 til 9834. Det var kun to herreder, i hvilke der var over l0OO gjeter i 1900, nemlig Li1le-Elveda1en med 2Ol9 og Tryssil med 1777. Om gjeterne i Tryssil skriver A. C. Smith i 1784: «Ge(le)“ — Skovbyggerens bedste Eiendom — frembringer og vort Sogn i temmelig Mængde. Den kraftige og velsmagende Ost og Myse-Smør Gederne forskaffe os om Sommeren, gjør, at vi gjerne taale deres Næsvished og Uforskammethed om Vinteren. Vee mangen en forarmet Husmand, der sidder i Afkrogene blandt de skaldede Fjelde, havde han ikke, i det mindste, nogle faa Ge(ler, hvis føderige Melk kunde stille den Hunger, der med det vældigste Herredømme om Sommeren regjerer i hans usle Hytte.» Gjedeholdet har ikke den betydning for Hedemarkens amt, som i naboamtet Kristians amt, hvor der holdtes i l891 57 019 gjeter, mest i Gudbrandsdalen og Valdres. Imidlertid fremstilles ogsaa i Hedemarkens amt en del gjet- ost, dels ægte gjetost, dels blå-Il(Ìll1gSOSt. SVi11. Da et svineslagteri anlagdes i Kristiania, gjordes der forberedelser til en udvidet svineavl, idet der byggedes Svine- huse, og gode avlsdyr indførteS.
Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/319
Utseende