FzEDRIFT. 307 af udrederne anvendte tildels i landbruget, og det har været de fleste udrederes forudsætning, da de søgte om tjenesteheste, at de kunde benytte sin hest paa kvarteret til de almindelig der forekommende arbeider. ’ Kava1eriet kræver imidlertid den udprægede ridehest, gallop- hesten, og der forlanges følgelig et arbeide, som den som trækdyr opa]ede hest ikke har godt for at præstere Vor egen hest kan vanskelig omdannes til en gallophest, og hvis en saadan hest skal opdrættes her i landet, maa man gribe til ren avl af fremmed halv-blod eller til krydsning af vor egen hest med fremmed halvblod. Det vil imidlertid blive vanskeligt aarlig at skaffe ca. 300 indenlands avlede gallopdygtige halv- blodsheste. Man synes derhos ikke helt at være paa det rene med, hvorledes avl af «virkelige» kavaleriheste skal drives i vort land. 0pdrætterne har forstaaelsen af, at de ikke har forudsæt- ninger for at drive en lønsom krydsningsavl, og der hersker den største uklarhed om, hvilken hestetype — hackney, fuldblod, lille nonius, sidronheste eller andre — man i tilfælde bør an- vende til kavaleriheste. l Det er vel tvilsomt, om gallophesten i tilfælde af krig har stor værdi efter den udvikling, skydevaabnene har taget, særlig i et land med den naturlige beskaffenhed som Norge, saa at for- dringerne om en avl med det maal at opale gallopheste af flere grunde vanskelig kan imødekommes. I Hedemarken j’ogderi er der intet herred, der kjøber heste, men der opdrættes endel, saa at Salg af heste er en indtægtskilde i dette fogderi. I Vinger og Odalen ligesom i Solør kjøbes derimod heste, og det samme er tilfældet i Søndre Østerdalen j’ogderi. I Nordre Østerdalen baade kjøbes og sælges heste. I Lille-Elvedalen og Ytre Ren(lalen kjøbes endel heste og i somme herreder i Nordre Østerdalen kjøbes endel fjordheste. Antallet af heste har som ovenfor nævnt været stigende i det sidste ti-aar. FafiI“. Faareavlen drives mest kun til husbrug, og antallet af faar i amtet aftager, vistnok fordi kvægholdet ansees for mere lønnende. Medens der i 1890 var 72 497 stykker faar, saa var der i 190O 46 878, saa at faarene er afta-get med 25619. Krydsning med engelske faar af forskjellige stammer har givet større og triveligere dyr, sammenlignet med de ældre smaa norske forkrøblede racer. Allerede tidlig synes man at have søgt at forædle faarene O 1—
