31O HEDEMARKENS AMT. de gider æde, og deres fede maa veksle, saa de gjødes — lidt Salt i maden er nødvendig. . Melkeaffald eller rodfrugter — poteter, tumips, kaalrabi o. l. — maa man ha til svinene, hvis ikke bør man lade være at holde svin. Hel, halvkogt mais, passende varm, er udmærket foder. Skal man undgaa blødt flesk, bør svinene gaa ude saameget som muligt. Alle avlsdyr maa ud aaret rundt, naar veiret tillader det. p Maaltideme maa gives regelmæssig Alle høstunggriser maa have melk og“maisgjæring de første 3—4 maaneder, indtil de kan erholde grønfoder. Alle svin maa være fede og ikke bustede —— bliver de bustede, kommer det af ufuldstændig ernæring eller af kulde. Alle trivelige Svin holder sig rene. Rotter i svinehuset maa udryddes. Svinene er efter den officielle Statistik ti1taget fra 1890 til l9OO med et antal af 8896, om hvilken forøgelse imidlertid tid- ligere er bemærket, at den vistnok er mere tilsyneladende, da svinene i l9OO er tæ1let før juleslagtningen. R01l. Tamren findes i amtets nordlige del. Der er endnu endel tamren paa østsiden af Fæmunden paa det for dem reser- verede terræn, derhos var der ren i fjeldstrækniugen mellem Lille-Elvedalen, Kvikne og 0pdal. Disse sidste gjør megen skade paa beitestrækningerne, og de tre herredstyrelser satte sig i be- vægelse for at faa disse ubudne gjæster fjemet. En stor hjord paa flere tusen dyr, som tidligere holdt til paa strækningeu mellem Kvikne, Tønset og Tolgen og der gjorde stor skade og foranledigede mange processer, har forladt distriktet og trukket ned til Sætersda1en. At de omtalte finner med sine ren er reist bort, forklarer den tidligere omtalte stærke aftagen i rensdyrenes antal fra l890—1900. Renavlen og stridighederne med finnerne er omhandlet senere under afsnittet om kvæner og finner. Fjæ1“kræ. De landhøns, som holdes paa afsidesliggende gaarde, er gjerne smaa dyr, med fjærklædning varierende fra sort til hvid; de er i regelen dygtige rugere og førere, men værper smaa og faa æg. Hanerne er kjække dyr, ofte med smukke, rødglinsende fjær, ikke ulig brune italienere. Den gamle høne er i den senere tid efterhaanden opblandet med indførte racer, særlig brahmas og kokins, saa nogen kon- stant landrace nu ikke kan paavise-s.
