25(i — HEDEMARKENS AMT. Romedal, Loiten, Stange, Vang, Nes, Ringsaker, Elverun1. Tryssil, Aamot, Øvre Rendalen, Lille-Elvedale11, Tønset, Tolgen, Kvikne, Sollien. Om den dyrkbare jord i de enkelte herreder findes der op- lysninger i specialbeskrive1sen af herredet. I herrederne i Hedemarken fogde1—i er der megen dyrkbar jord, som med fordel lader sig opdyrke; dog kan det erindres, at tilgangen paa arbeidere er knap, saaledes at det ikke er givet at den jord, som efter sin beskaffenhed er dyrkbar, med fordel lader sig dyrke; det beror paa a-rbeidspriser, afsætningen, indsigt i den rette behandlingsmaade ved siden af jordens beskaffenhed. I Loifen er der adskillig dyrkbar jord: muldjord, myrjord. sandjord, svartjord. I Vang muldjord, sandjord og myrjord. I Stange er en del dyrkbar, men udyrket jord, men ingen mængde efter nuværende arbeidspriser og med dyre penge. Jordsmonnet er stenblandet muldjord, ka1kstensjord, lermuld samt lidt svart- jord og sandjord. FnrnPs har kun en mindre del jord, som det kan lønne sig at opdyrke, sandblandet og lerblandet muldjord samt lidt myr. I Nes er der ogsaa adskillig jord, som antages at kunne dyrkes med fordel. Jordsmonnet er muldjord, 1erjord, sandjord og myr. I Ringsaker er der sikkerlig ikke faa tusen maal dyrkbar jord, naar det hele bliver tæ1let sammen. Jordsmonnet er sand- blandet muljord paa kalksten og lerskifer, dels sandjord. EI“(Z—8Å’Og(’)) herred svar-er, at det ikke med sikkerhed kan an- gives, om der er jord, som med fordel lader sig dyrke. Jords- monnet er sand— og lermuld samt n1yr; i Vinger herred er jords- 1nonnet i de lavere dele sandjord; høiere op muldblandet aur; i -3’(mdre ()(Ial(1n er dyrkbar jord paa muld, sand, myr og 1erjord. Nordre Odalen angiver at have ca. 2500 maa-l, som med fordel lader sig dyrke, myr— og aaslændjord. I Solør har Brandval 6000 maal dyrkbar jord, sand, tildels myr og noget lerholdig jord; Grue har adskillig jord og en del myr-er. som antages at kunne dyrkes med fordel, sand— og muldjord; Hof svarer: ikke meget, sand-,mu1d— og «koppjord»; Aasnes har noget sandjord, muldholdig sandjord, «koppjord» og myrjord, isærdeles- hed myr-jord; Vaaler har 760O maal, hvoraf knapt halvdelen, altsaa ca. 3000 maal, antages at kunne dyrkes med fordel, fin og tildels grov sand. I Sendre Østerdalen har El11er“um, fIlryssil, AamoI og Stor- I‘)l1:(—daIen betydelige strækninger, som antages at kunne dyrkes med nogenlunde fordel; Stor-E1veda1en angiver arealet til mindst 50O ha. eller 5000 maal. Jordsmonnet betegnes i disse her-reder som muld— og sandjord.
