208 HEDEMARKENS AM’I’. stiger atter i løbet af juni, naar sneløsningen begynder for alvor i høifjeldet. Den høieste vandstand indtræder i almindelighed henimod St. Hans tid, naar vandtilførselen fra de elve, Otta, Sjoa og Vinstra, som kommer ned fra Jotunheimen, er paa det største. Flomvandstanden i Mjøsen kan paa den tid af aaret været meget høi. Især er dette tilfældet, hvis det hænder, at der samtidig indtræder stor flom i Glommeu. Under flomvand- stand i denne elv vil der nemlig ske en betydelig opstuvning af vandet i Mjøsens afløb. Om høsten efter vedvarende regn kan der ogsaa stundom indtræde flom i sjøen, men høstflommen pleier meget sjelden at naa nogen særdeles betydelig størrelse Den største flom er den i 186O; denne kulminerede den 21de juni, og vandsta-uden var da 8 m. over naturligt lavvand. Den største stigning pr. døgn af vandet i Mjøsen kjendes fra 186?3, da sjøen mellemj 14de og 15de juni steg O.5 m., hvilket modsvarer en magasinering af 21OO m.3 pr. sekund. Paa grund af den store overflade paa sjøen, tilbageholdes flommenes kulmination almindelig 3 a 4 dage. 9 km. nedenfor udløbet af Mjøsen danner dens afløb, V ormen, en liden fos, Sundfossen, hvor der er bygget en reguleringsdam, hvormed lav-vandet er hævet 2 m., væsentlig af hensyn til damp- skibsfarten. Mellem de godt befolkede distrikter ved Mjøsen har der gjennem tiderne fundet en livlig skibsfart sted. I en lang aar- række har der nu været gode og store rutegaaende dampskibe paa sjøen. Om vinteren har der været megen trafik paa isen. Efter- som der bygges jernba11er paa begge sider af sjøen, vil skibsfarten og trafiken paa isen faa mindre betydning. Det er ovenfor under 0sen omtalt, at der i samme findes- rytmiske oseillerende svingninger sted, og ved disse svingninger fremkaldes i Osen endog en strømning, som tømmerfløderne kalder .fl“ing. Baade i 0sen og i Storsjoen i Rendalen er deslige sving- ninger paaviste af cand. min. Andreas Holmsen. Rytmisk, oscillerende sving-ninger, paa fransk kaldet «seicbes», der viser sig ved, at niveauet paa samme sted i sjøen stiger iet vist antal miuuter og derpaa synker i lige mange minuter, for atter at stige og derpaa synkei lige store tidsrum, er ogsaa iagttaget i Mjøsen. Paa grund af sjøens uregelmæssige form, har de iagt- tagne seiches vist sig uregelmæssige. Mest regelmæssige har fænomenet vist sig at være i den sydlige del af sjøen, hvor ti(lsamplituden udgjør:3l minuter. Om isIæguing. isløsniug og iSgang. Om is1ægni11ge11 og isløsningen af en del sjøer i amt-et er der samlet oplysninger af cand. min. Andreas Holmsen.
