VASDRAG. 207 Afstand fra sjoons sydende D)’l)(îC. 34 km. . . . 448 m. -37 » . . 443 » 43 . 406 » 45 . 380 » 49 ’—’1 . 33Ö )) 51 —— . 298 » 52 W . 277 » 55 )) ......... 228 » I den nordlige del af sjøen er n1aalt af fisl(eristipendiat H. Hui(flål(lt-Kaas følgende dybder: 6O km. fra sydenden (ud for Heggenhaugen) 175 m. ( 104 65 — » — — Kolberg )1 —“ 7O —e »— ( — Ringsaker ) 75 — 75 Þ— » —— ( —— Moe1ven ) —lå — 78 — » —— ( — Biri 36 — 8() —— » — 35 — 85 — — ( —— Brøttum Ïl 82 — 90 —-;. Þ— ( — Bergseng ) 64 — 95 —— »—— ( — Tra11gerud ) 34 — I et tverprofi1 fra Gjøvik til Smedstuen er 1260 m. fra Gjø- vik en dybde af 289 m. I et tverprofil fra Furnesberget tvers over Bundefjorden paa Nes er iagttaget 1895 m. fraiFurnesberget en dybde af 122 m. Da sjøen ligger 121 m. o. h., gaar følgelig bunden af Mjøsen 331 m. under havets overflade. Da dybden er saa stor, naar hverken afkjølingen om vinteren eller opvarmningen om sommeren ned til bunden; der er et forholds- vis dybt lag, hvor ikke Vandets temperatur veksler med aa-rstiderne. Men ved temperaturmaa1inger er godtgjort, at de underste lag har noget høiere temperatur end den for Vandets maximum af tæthed under det stedfundne tryk. Dette er forklaret som del- vis hidrørende fra opvarmning ved jordens indre varme. Mjøsen har et l6323 km.9 stort nedslagsdistrikt af meget forskjelligartet natur. Den nedre del af nedslagsdistriktet er mest lavland, men i den øvre del findes nogle af de vildeste og høieste fjeldpartier i Norge, og her optages en stor del af neds1agsdistriktet af sne og isbræe1—Z Sommervandstanden i Mjøsen pleier af den grund i regelen at holde sig forholdsvis høi, idet der da gjerne er rigeligt ti1løb: Vintervandstanden gaar derimod betydelig lavere ned. I begyndelsen af mai efter smeltningen af sneen indtræder en mindre flom. Saa hænder det ofte, at sjøen falder noget og
