1 66 HEDEMARKENS Hrr. almindelige oZ:er;fbrtssteder er: ved Grundset, Grindalssund, mellem Østre og Vestre Haug, mellem Skjefstad og Berge samt ved Murud. Elvebr-ud forekommer paa flere steder i denne del af Glommen. Ved Grinddalssund er opsat en støtte, der angiver store flommes høide: Fl0m i 1789 . . l85.151 m. O. h. W“»—-— l773 . . l84.215 —»— -W Þ*— 185O “ l84.006 — —- -—W — 1827 l83.706 —— —- -—=Æ—— 1846 l83.581 —— —-— ỳ-)—— 189O l83.44 — — -)—-— 1887 183.366 “ —»—-— l“867 l83.3l(i —)— Laveste vandstand ligger paa 178.:35 m. o. h. “ Flø(ln-ingen paa denne del af GlOl)lrIIl(’)l er nogenlunde let paa strækningen fra Galøien til Grunds(?(fos, dog er her Insetfossen. I G—rundsetjbs er øverst oppe en holme, der deler elven, det vestre løb er bredest, det østre dybest og forholdsvis re11t. For det vestre løb er lagt en ledelændse, der fører tømmeret over i østre løb. Længere nede er paa østre side atter 2 holmer. Løbet mellem landet og den østligste af disse afstænges med en led- ningslændse, saasnart vandsta11den tillader dette. Paa vestre side er ligeledes en holme; her er anlagt en stenjeté, som ved lavvand hindrer tømmer fra at gaa nedgjennem den flere hundrede alen lange elvearm mellem ](l?(lllUOløí(’7l og Stmn(leYz. Mellem G“l“ll7l(Z—S’(’tjö.S’ og Pr(est(:jbssen er broen ved Elverum jernbanestation den største hindring, idet tømmer fæster sig paa brokarrene og jevnlig maa stikkes af. — Af Pr(a9t(îfbssens to løb er det østre spærret ved en lændse. Det vestre er efter en del minering blevet nogenlunde rent. I Haugsjbs er en større ø. Hovedløbet gaar paa vestre side, men i fossen er mange skjær, hvorfor dette løb er afstængt med en ledelændse, der fører tømmeret til østre løb over en dervæ- rende kverndam. Derved holder tømmergangen sig et længere stykke udover paa østsiden af elven, hvorved undgaaes nogen videre tømmeransamling paa skjærene paa Vestsiden i den neden- for liggende Skjefstadfos. Nedenfor denne er der ved almindelig VaI1dSt31l(l ikke videre vanskeligheder før ved Braskerudfos i Vaaler. [Lekjerna har sine kilder i nord paa Løvnupen og Kraak- bjerget (656 m. p. h.) paa grændsen mod Aamot. Vasdraget op- tager tilløb fra nogle smaa vande paa Syvtjernskjølen, hvorefter
