] 12 HEn1::a1AnkP:Ns Ax1T. I Norge optager Tryssilelven flere bielve med nedslagsdistrikt i Sverige, saa at den, hvor den forlader Norge, har et samlet nedslagsdiStrikt af ca. 5—1=34 km.2 Den fører en betydelig vand- masse og er en af Norges Største elve. Elvens fald fra Fæmunden til den svenske grændse er 372 m. Elven gaar gjennem et par sjøer og nogle floer, hvor dens løb, ialt paa en Strækning af 41 km., er stille. I Norge danner den ikke noget fossefald høiere end 9 m. Elven maa dog i det hele betegnes som stridt .sfrmmn(“ml11. Da Fæmunden ligger 6:26 m. høiere end Venern, bliver Fæn1undSelvens eller Klaras gjenne1nsnitlige fald l.8 m. Vasdraget kan (leles i .ZffV((’IIlll)l(i(’Jl med dens Tilløb samt afløbet til Ls-t()r(—H og Trys.w“lel1ëm eller Klem eller fra u(lløbet af Isteren til den svenske grændse. Fæmunden med tilløb og afløb til ISteren. Fæmunden naar op i den sydøstre del af Røros— herred i Søndre Trondhjems amt. Den har sin hovedretning fra nord til syd, og den omgives af Røros, Tolgen og Øvre Rendalen herreder. Sjøens længde er 58 km. Bred(len er noget forskjellig Fra syd af er den paa de første 17 km. gjennemsnitlig 2 km. bred med en udvidelse til 5 km., søndenfor Nordre Bjørnberg 7 km., nordenfor dette sted er sjøens største bredde 1O km., og her ligger en stor skogdækket ø Sollern, 2.2 km. lang fra nord til syd og med et fladeindhold af 1.7 km.9 Nord for Sollern har sjøen en bredde fra 2.2 km. til ca. 5 km., hvorpaa bredden aftager til Kuneset til 2 km., saa tiltager bredden atter til 4 km., hvor sjøen deler sig i to fjorde, den ene, Sønder- -vik(w, heier af nordvestlig, den anden, Nor-rim-i‘I1‘(—u, fortsætter ca. 5 km. i sjøens hovedretning til dens nordlige ende. En 3 km. lang fjord gaar derhos mod nordvest omtrent midt paa sjøen, og i denne er der mange mindre ho1mer. Fæmundens fladeindl1old er 204 km.2, og den er Norges næst største in(lsjø. Høiden over havet er 673 m., og den er saaledes en fjeldsjø. Bergarterne omkring Fæmunden hører for største delen til sparagmitformationen. Rød sparagmit, graa sparagmit og blaakvarts, kvartsskifer og kvartsiter danner fjelde paa 1400—l 6O0 m. o. h., op til l 797 m. i Sølen, sydvest for Sølensjø. Gneis forekommer paa østsiden af sjøen straks syd for Elg- aaen. Smaa gabbrokupper er der i gneisen. Granit forekommer fra Gram-l.qjø mod vest til Elgaahog“ua, og granit er der og ved Sork1.—ola. Øverst ved sjøen i Røros herred er der lerglimmerskifer.
