VASDRAG. 105 Laagen har omtrent samme karakter, men alt dens slam bliver afsat i Mjøsen. Paa grund af (1enne sjøs regulerende ind- flydelse kulminerer flommen først efter 3 a 4 da-ges forløb, og maximum for vandføringen i flomtiden bliver derved betydelig formindsket. “ Efterat Glommen har forenet sig med Vormen, er elvens vand- føring mere jevn, ikke alene paa grund af Mjøsens regulerende evne, men ogsaa fordi de to nedslagsdistrikter er af forskjellig beskaffenhed. Vormens nedslagsdistrikt naar indtil faa kilometers afstand fra fjordene paa vestkysten, og orografien og nedbøre“n arter sig her anderledes end i den største del af Glommens nedslagsdi- strikt. Vormens flomme kulminerer derfor i regelen lidt senere end Glommens. Den samlede elv, Glommen med Vormen, hvis nedslagsdi- strikt nu er 37 193 km.2, fortsætter sin vei mod sydøst i uforandret retning, til den falder ud i ()i(ɔren (længde: 30 km., fladeindhold: 87.4 km.2, høide 103 m.). Paa Øierens bund er i aarenes løb afsat en stor mængde af elvens materiale, og i den nordlige del er Øieren stærkt leret. Ved udløbet af sjøens syd- ende danner G1ommen, hvis vand nu er klart og rent, M()rhy“os- sen, hvor der er en dæmning. Glommen fortsætter derpaa i sydlig retning. Af Glommens fosser ligger de fleste i dens nederste del. I den øvre del af elvens løb er der kun én betydelig fos, Km-aas- -fossen, hvorfra elektriske ledninger fører kraft til kobbergruberne omkring RøIos. Denne fos ligger høit oppe et stykke fra udløbet af Aursunden. Paa hele sit lange løb gjennem Østerdalen og Solør danner ikke G1ommen noget egentligt vandfald. Nær Kongsvinger er paa en Strækning af 4 km. flere smaafosser. 6 km. ovenfor aamotet mellem Glommen og Vormen ligger Funder(fos (1l m. høi); 14 km. længere op er Rar2aa.gfos (12 m.) og lidt længere nede er Bingsfos (7 m.). Nedenfor Øieren findes paa en Strækning af 2O km. følgende fosser: H aljl“eden . . . l0.0 » Fossumjosserne . . 7 .3 » Kykkels&rudfos-S—erne . . . 1 9 .O » Vi-angj’os . . . . 1 6.0 » V am-m((fosserne . . l2.2 » Glommen gaar forbi Sarpsborg, hvor den danner Sarpj“osse:e (21 m.), som er nyttiggjort i industriens tjeneste.
