78 FINMARKENS AMT. jam-re, ]Marajavrre, Soadnojavrre, Gæ-s:;jjavrre, Rieg1;ajavrre, Gædge- javrre, Baja.§javrre, Kaun(ýavrre samt Av(Ê(“?6’j(lI))’i“C ( TrangdaLsvafn). Ellers er Koutokeino herred i det hele meget rigt paa større og mindre indsjøer, af hvilke kun endel er aflagt paa karterne. Vistnok er der i herredet nogle tusend sjøer, naar de alle blev talte. I indsjøeme i Koutokeino er der sik, røyr, ørret, gjedde, abbor og lake. Sik og røyr er de vigtigste; der er lidet ørret. I Altenelven og bielvene er der alle disse fiske, men ørret angives at mangle Paa grændsen mod Karasjok løber Vuottas:jokka, et af Tanas tilløb, og i denne elv er der harr, ligesom der en sjelden gang skal gaa laks op. Elvene Ka1—asjokka, Bavtajokka, Gorsjokka og Anarjokka ligger delvis inden Koutokeino herreds grændser; men fisket i disse elve har dog ingen betydning for Koutokeinos be- folkning, da der paa den kant ingen fastboende er. I nogle af Koutokeinos fiskevande er der sik, i andre sik og gjedde, i andre sik, gjedde og abbor, i somme angives kun gjedde, i nogle røyr. Ferskvandsfisket er i det hele af vigtighed for Koutokeinos indbyggere. Flere af de store sjøer er fiskerige, og om sommeren og høsten tørrer de fisken til vinterbrug. Fiskeredskaber er not og tildels garn. Som de bedste fiskevande af dem, som ligger nær grændsen, er nævnt DuölUejavrre, Sh-ilga-§jam“re, ()bba(jam“re. Rieg))ajaZ:rre, Rebm1L§— javr-re, Guov(?(?ajaurrC, G()atte-luobal og Gama.Sjjavrre. Den bedste f isketid i Koutokeino er slutningen af juni og slutningen af september. Finner fra Koutokeino og Moartasj driver hvert aar fiske, og tildels med godt udbytte. Det er siken, som især er gjenstand for fangst, og den er her god. Den saltes og bringes hjem paa vinterføret. Baade og fiskeredskaber føres som regel op om vinteren paa føret. Gjedden benyttes lidet og spises ugjerne. Derfor svarer fin- nerne paa spørgsmaalet, om der er fisk i vandet: «Nei, kun gjedde!—-) Jordsmon. Bopladsene i Koutokeino herred ligger næsten alle langs med og lige“ved Altenelven eller dens bielve, og jords- 1nonnet her er hovedsagelig sandjord eller lidt lerblandet sand- jord. Ellers er jordsmo11net yderst tarveligt. Det er næsten kun langs elvene, at der findes nogen jord skikket for græsavl. Oppe paa vidderne er der kun en ganske tynd skorpe af mose og lyngtorv ovenpaa den af sten, grus eller sand bestaaende
