KOU’I’OKElNO Hr-:Rm-:D. 79 undergrund. Selv myrerne, hvoraf der i herredet findes store vidder, er for størstedelen af meget ringe dybde. Langs elven omkring Koutokeino kirke er der paa de af elvens udfyldninger bestaaende sletter noksaa græsrige enge, men de er ikke tilstrækkelige for behovet, og he maa samles paa ud- slaatter, der tildels ligger langt borte. Om nogen kornavl og nævneværdig avl af poteter kan der ikke godt være tale. Herredets beliggenhed hindrer agerbrug. Handelsmanden i Koutokeino forseger dog hvert aar med avl af poteter, som enkelte aar er blevet modne og velsmagende. Arealet kan antages at være udnyttet saaledes: Ager ........ — . 0.0 km.2 Eng . . . 0.5 » Ager og eng ....... . . . O.5 l(l1l.: Skog .......... . . . 40.0 Y Udmark, indsjeer, snaufjeld, myr. . . 86l9.5 “) S 660.0 km.2 Hjemmejorderne, paa hvilke de fastboende anvender al gjed- selen fra kreaturerne, er i almindelighed gode, men meget smaa, og kun langsomt udvides disse. Det sker paa den maade, at torven om vaaren tages af paa et lidet stykke nyland, der støder til bopladsen, og derpaa lader man kreaturerne om sommeren opholde sig paa dette hver nat, idet man tænder op et baal, saa røgen beskytter kreaturerne mod myggene, som paa den tid er tilstede i overvættes mængde. Den paafølgende vaar hakkes dette stykke op og besaaes med næper, der vokser temmelig aarvist; det følgende aar gjenlægges det til græsmark. — Det he, som avles paa hjemmejorderne, bringes ikke i hus, efterat det er slaaet, men sættes op i saakaldte stakker; dette er hensigtsmæssigt, da heet ikke behøver at være mere end halv- tert, naar det opsættes i stak. Da man allerede efter en dags god terk kan sætte dette he op, spares tid, især i en regnfuld høst, og hesten er i Finmarken i almindelighed regnfuld. Hjemmehavnene er overalt nogenlunde tilstrækkelige, tildels endog rige, naar undtages ved selve kirkestedet Kouto- keino. Her er knapt om beite i nogenlunde nærhed, da der er mange kreaturer paa et forholdsvis lidet areal. Befolkningen henter meget af sit he fra udslaatter, men disse ligger hovedsageligst ved elvebredderne eller bestaar af myrer.
